Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
tanzen und zu springen, Frau und Mann, Ain offnen Markt,
Gassen und Strassen, Tag und Nacht ihrer viel nicht assen,
Bis ihn das Wüthen wieder gelag. St. Veits Tanz ward
ge-nannt die Flag« ’). Hele dette Aarhundrede rasede den
heftigt, men allerede i det følgende tøg den af og synes at have
forandret sig noget, i det Mindste med Hensyn til sin
Oprindelse, hvis man ellers tør troe Paracelsus’-). I
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede synes den allerede at være
bleven sjelden, idetmindste kalder Horst den et «symptoma
rarum et paucis visum«; dog saae denne Forfatter3) endnu
i 1623 Fruentimmer, som valfartede til et berømt Capel for
St. Veit ved Drefelhausen, og som der dandsede efter Musik,
indtil de som extatiske styrtede til Jorden. Efter deres
Sigende nøde de til næste Mai en uforstyrret Sundhed, men
grebes da af en nervøs Uro i hele Legemet, der atter tvang
dem til at valfarte. En af disse Kvinder havde dandset
saaledes i tyve, en anden i to og tredive Aar.
Efter dette korte Blik paa to af Middelalderens vigtigste
Dandseepidemier, vende vi atter tilbage til Tarantismen, og
skjøndt meget i denne, navnlig dens Oprindelse, vedbliver at
være dunkelt, saa taber den dog meget af sin vidunderlige
Charakteer, naar den sammenholdes med de ovenfor omtalte
Choreer; den staaer i det Mindste ikke længer som et
isoleret Phænomen. Lighedspunkterne mellem Apuliens
Taran-tisme og Mellemeuropas St. Johannes og St. Veitsdands ere
klare og let iøinefaldende. Paa begge Steder danner en
sygelig ophidset og ved Frygt exalteret Stemning Grundlaget;
ved denne paavirkes Nervesystemet, og gjennem en længere
’) Königshoven, die älteste teutsche sowol allgemeine als
inson-derlieit Elsassische und Strassburgische Chronike. Strassb.
1698. 4. p. 1085. Cf. Wicke 1. c. p. 10.
’-’) Denne Forfatter antager tre Slags af disse Choreer, som han
under Eet betegner som Ch. lasciva, nemlig 1) Vitista seu Ch.
æstimativa ex ira dei; 2) Lasciva seu Ch. meretricum, ex
la-scivia turpi scelerataque vivendi libidine og 3) Chorea coacta,
naturalis, ex venis resivis, quæ a spiritu subtili titillatæ ad
choream talem ac subsultum exstimulant. Wicke p. 13.
») Opera medica Tom. II. p. 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
