Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Tilstand af Angst, Nedslaaethed eller ligefrem Melancholi
kommer det endelig til en Crise, hvor Sygdommen, selv af
aandelig Natur, paavirkes ved et aandeligt Middel og
helbredes ved den af Musiken fremkaldte Dands. Paa begge Steder
see vi, at Helbredelsen kun er temporær, og at Sygdommen,
ifølge forudfattede Meninger og Overtroens Almagt, vender
tilbage hvert Aar, endog til ganske bestemte Tider, og
endelig see vi, at alle disse Choreer ere ledsagede af nervøse
Symptomer, der yttre sig snart som Manier, snart som
Idio-syncrasier, og som i Hovedsagen ere eens begge Steder, om
de end afvige i Detaillen.
Det kan derfor ikke forundre Nogen, at ikke faa
medicinske Forfattere i nyere Tid have betragtet Tarantismen som
den italienske Form for den tydske St. Veitsdands; en
Anskuelse, der allerede er udtalt af vor berømte Th. Bartholin
i Anledning af det forresten temmelig ubestemte Tilfælde
med Munken i Rom. Dybere seet ere vel alle disse Choreer
af samme pathologiske Natur og maae henføres til samme
Sygdorascategori; men jeg troer, at det er urigtigt, naar man
vil betragte Tarantismen i Apulien som en fra Mellemeuropa
ved sympathetisk Smitte indvandret og ved Omplantningen
paa fremmed Grund og under forskjellige Omgivelser
modificeret Sygdom. Vel er det muligt, at St. Veitsdandsen
overskred Alperne og hjemsøgte Nord- og Mellemitalien; men
jeg maa atter fremhæve, at Tarantismen kun optraadte paa
en afsides liggende Plet af Italien, udmærket ved
eiendommelige climatiske Forhold, hos en særegen, fra Grækenland
indvandret Befolkning, der upaatvivlelig har medført og bevaret
sine særegne Traditioner og Skikke. Ligesaa besynderligt
som det vilde være, om St. Veitsdandsen netop skulde have
sat sig fast i det fra Mellemeuropa længst bortliggende,
sydøstlige Hjørne af Italien og der have hersket gjennem
Aarhundreder, og længe efter at den var udslukket andre Steder,
ligesaa uforklarligt vilde da det Forhold være, at man i
Mellemeuropa knyttede dens Opstaaen til St. Veit eller St.
Johannes, i Apulien til en giftig Arachnide. Dersom St.
Veitsdandsen havde gjennemvandret Italien, hvor det middel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
