Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
retninger om Arachnidernes formeentlige Gift, og vi skulle
her kun anføre nogle Betragtninger af Ferdinandus, der
tilstrækkeligt ville godtgjøre den mærkelige Rædsel, som disse
i og for sig temmelig uskyldige Dyr udbredte omkring sig.
Allerede Alexander ab Alexandro benævner Tarantelen
et »dirum animal, tactu pestilens«, men man seer, at
Ferdinandus1) efterfølgende Beskrivelse ikke giver Alexanders
Fremstilling meget efter:
• Tarantelen er altsaa et lille Dyr eller en Orm af
Insekternes Slægt; den har ifølge Plinius (ll’° Bog, Cap. 24)
3 Led i Benene, hvilket er fælles for alle Tarantler eller
Edderkopper eller Phalangier. Den mangler Blod, hvilket
er klart ved den daglige Erfaring, og paa Grund deraf
har den ikke nogen varm Natur, men en kold og
melan-cholsk, og derfor er den et eenligt Dyr, som ikke holder
Fred med noget andet; thi man seer aldrig, at Tarantlerne
holde af at være i Selskab med andre Dyr. Den taaler
ikke Kulden, og derfor skjuler den sig meget ofte, og om
Vinteren seer man den næppe nogensinde, men blot om
Sommeren. Den er et skrækkeligt og giftigt Dyr, dog ikke
til enhver Tid, men henimod Sommeren og navnlig henimod
Juni Maaned og endnu hyppigere i Juli og August. Thi paa
disse Tider er den en uforsonlig Fjende af den menneskelige
Natur, og dem, som den bider, gjør den bedøvede, rasende
og halvdøde eller frembringer Tilfælde, der ligne Solstik,
saaledes som det senere nærmere skal omtales. — Men ikke
alene for Menneskene, men ogsaa for mange Dyr er Tarantelen
ifølge Ælian (1"® Bog, Cap. 8) farlig. Dens Bid er
skadeligt for Hjortene, som døe inden kort Tid, dersom de ikke
spise Vedbendeblade, hvorimod dens Bid ikke tilføier dem
nogen Skade, naar de æde disse; men det skal være
Skov-Vedbend. Ifølge Plinius (8de Bog, Cap. 27) faae vi
Underretning om, at Hjorte, som ere bidte af Phalangien, som er
en Edderkop-Slægt, ved en Naturdrift helbrede sig selv ved
at spise Krebs. Ifølge Aristoteles (9do Bog, Cap. 39) har
1. c. p. 249.
III.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
