Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
den ogsaa et mærkeligt Had til Fiirbenene, som den dræber,
men efter Plinius (10de Bog, Cap. 74) lever den i Fjendskab
med Slangen, og ifølge Albertus Magnus med Tudsen, men
efter Andre med Hugormen; thi Edderkoppen stiger ned fra
sit Væv ved Hjælp af en Traad og bider disse Dyr i Panden
og dræber dem. Thi Plinius fortæller, at Edderkoppen lader
sig hænge ved en Traad over Hovedet paa Slangen 1), som
ligger udstrakt i Skyggen af dens Træ, og bider den med en
saadan Voldsomhed i Hjernen, at den hvislende og vundet i
Snoeninger hverken kan sønderrive Traaden paa den over den
hængende Edderkop og heller ikke kan flygte, saa at
delingen Udgang er paa denne Kamp uden Døden.«
’) Ferdinandus har den uforstaaelige Sætning: »nam ex Plinio
librat straneus se filo in capra serpentis« , hvilket jeg har
rettet efter det paagjældeude Sted hos Plinius, hvem
Ferdinandus, rigtignok med talrige og grove Trykfeil, ordret afskriver.
’-) Man kunde maaskee undre sig over, at en lærd og anerkjendt
Læge som Ferdinandus uden Betænkning afskriver og
god-kjender Fabler af en saa udpræget Natur; dog er dette ikke
noget, som man kan lægge ham til Last, thi man maa erindre,
at han levede i en Periode, hvor Studiet i selve Naturen og
den exacte Analyse endnu ikke vare komne frem, og hvor det
blev regnet som et Tegn paa Lærdom at kjende de gamle
Forfattere og citatmæssigt anvende disse paa passende Steder. Selv
hos langt senere Forfattere træffe vi den samme Methode, og
selv den dygtige og nøiagtige Valletta har ikke kunnet
fornægte Respecten for »Plinius omnisciens.« Fremdeles, naar
Prof. Krøyer i sin fortræffelige Literaturoversigt bemærker,
at man hos Menigmand ofte finder de besynderligste og
urimeligste Meninger, der i lange Aarrækker have gaaet i Arv fra
Slægt til Slægt, og naar han søger »Kilden til disse
romantiske Strømme af Nationalnonsens« i populære Skrifter, da er det
ikke uden Grund. Men denne Kilde er dog vistnok kun
secundær; deres egenlige Udspring ligger sikkert langt længere
tilbage; thi selv den sletteste populære Forfatter vover ikke at
opdigte noget paa egen Haand, han udskriver og misforstaaet
hvad der alt gjennem Tidernes Løb utallige Gange er blevet
forvansket og fordreiet, og her afgiver Plinius, udstykket og
udbredt gjennem middelalderlige Skrifter, allerede en meget
betydelig Kilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
