Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
see vi derfor, at der indenfor en ganske kort Periode i
det lille Danmark forekommer Navne paa en halv Snees
Botanikere, der alle levede mere eller mindre »kongeligt«:
Buchwald, Oeder, Rottbøll, Holm, Tyrholm, Holmskjold, Jensenius,
Künig, Zoega, Ascanius, Kratzenstein; og der var et Øieblik,
da Kjøbenhavn inden sine Volde synes at have havt 4
botaniske Haver. Dette bliver dog mindre vanskeligt at forstaae,
naar vi erindre, at Tiden falder sammen med den første Deel
af »Oplysningens Tidsalder«, omtrent med Frederik den 5tes,
A. G. Moltkes og den ældre Bernstorffs glade, forcerende,
ruttende og illustre tyveaarige Periode, og naar vi derhos
ikke glemme, at — Linné boede saa nær ved os. Vi vare
en Smule skinsyge, om end ikke saa let kjendelig!, som da
vi i det foregaaende Aarhundrede frygtede at Sverrig skulde
komme forud for os i Islandsken.’) Og saa vilde vi gjerne
tage Nytte af Linné. Man troede paa, at man saadan i en
Haandevending — Ministeriet havde ikke Stunder, siger
Nyerup-) — skulde kunne lægge sig en god videnskabelig Ko
tilbedste: Naturhistorie og Oekonomi i fuldfærdig og inderlig
Forening. Ved Siden af vilde man da ogsaa gjerne stikke
Linné en Trumf ud, Linné, der kun eengang havde havt Ungdom
og Mæcen, kun eengang havde havt Leilighed til at give
en ogsaa i det Ydre saa kostbar Gave som Hortus
Cliffor-tianus, og hvis senere væsentlige Værker kun vare billedløse
upresentable Octaver, der for Alle, som savnede Drengens
Mod og ikke ganske hengave sig til ham, vare ligesaa
fordringsfulde som tørre. Man troede, at Oeder var Manden,
der skulde kunne hamle op med ham, og det troede Oeder
saavist selv, thi han var af den Slags Mennesker, at han neppe
vilde være bange for at sætte Benet af en Mand, selv om
han aldrig før havde havt Kniv i sin Haand. Man bad ham
derfor begynde paa at bygge en lille botanisk Marmorkirke,
paa Flora Danica, og det er vist, at den giorde Opsigt.,
ja dens Glands syntes et Øieblik at skjære Linné i Øinene.
1 ) N. M. Petersen, Bidrag til d. d. Lit. Hist. ved Secher. III. 343.
’-’) Nyerup, paa anf. St. S. 314.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
