- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række sjette Bind /
53

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

Det øvrige trættende daglige botaniske Arbeide blev
overladt til de andre Botanikere, der ikke vare Oversigtsmænd
og Omsigtsmænd som Oeder. At de nu Alle ved deres
første Fremtræden, ved deres første Bestræbelse for at gjøre
sig gjældende, skulde have kunnet undgaae at blive
Modstandere, skulde have kunnet gjøre sig frie for at blive
Partimænd, vilde være urimeligt at antage. Vi see da ogsaa, at
der kjævledes og fægtedes drabeligt ; ja, det forlød tilmed, at
J. T. Holm døde som Nationens Martyr i Kampen mod
Tydskeren Oeder. Men dog see vi tillige en saadan omtrentlig
lige Fordeling af de Kræfter, der hos disse Mænd kunde
tages i Beslag for Botaniken, at vi ingenlunde blive vaer den
Ubluhed, der mod Aarhundredets Slutning lod den
videnskabelige Industries og det smukke Selskabs Mand stænge den
botaniske Dør for Europæeren Martin Rasmussen Vahl,
der med blodig Ironi spurgte Cancelliet, hvilket Embede, han
saa turde vove at søge’).

Hos os blev hiin botaniske Periode ikke indledet med
nogen forudgaaende, jevnt fremskridende Udvikling. Her var
ikke blot et Ophold, en treven Standsning, her var en
fuldstændig Tilbagegang, og den nye Udvikling mødte i et Spring.
Det vilde være en grov Feiltagelse at antage, at det 17de
Aarhundredes Navne: Bartholin, Worm, Bork,
Kylling, paa en blot nogenlunde anstændig Maade i
naturhistorisk Henseende bleve succederede af de i det 18deAar-

>) Det Kgl. danske Cancellies Skrivelse af 16. November 1797 (i
botanisk Haves Archiv): P. M. 1 vedlagte, til Cancelliet
indkomne Ansøgning, har Professor Vahl anholdt om det ved
Rottbølls Død ledig-blevne Lære-Embede i Botaniken.
Ligeledes har han, efterat have erfaret, at Professor Viborg dertil
var udnævnt, i hosfølgende Skrivelse forespurgt, hvilket
Embede, han kunde vove at søge. Efterat have over disse
Skrivelser begjært og modtaget Hs. Durchlauchtighed, Hertugen
af Augustenborgs Betænkning, som vedlagt følger, skulde man
endvidere herover tjenligst udbede sig Deres Excellences
behagelige Tanke, hvormed det indesluttede forventes tilbage.
— Til Statsminister og Geheimeraad , Hr. Cay Friederich
Reventlow.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:56:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b6/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free