Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
hundredes første Halvdeel ved Universitetet ansatte profossores
medicinæ, der officielt havde at varetage Botaniken. Linné
havde dog anselige umiddelbare Forgængere, Rudbeckerne,
og ved Siden af sig en Olaus Celsius. Hos os var der
Ingen, der med Anstand kunde hilse den nye Æra;
der maatte heelt nye Mænd til at indføre den og lyse
den i Kuld og Kjøn. Og den maatte og skulde dog
frem; thi Sverrigs Naboer maatte frem for Andre gjöre
Noget. I St. Petersborg troede vel Siegesbeck at kunne
standse Strømmen, men see, Linné gjorde ikke Andet end
tie1), og Siegesbecks Epicrisis systematis Linn. (1737)
og Vaniloquentiæ botanicæ specimen (1741) bleve aldeles til
Intet, saa aldeles, som om de aldrig havde været skrevne.
Og Linné vandt hurtigt en betydelig Anseelse i Rusland.
Men i Kjøbenhavn da? Ja, her havde Universitetet hverken
Trang eller Plads, eller paa nogen Maade Raad til en
Botaniker. Ved Vacance kunde der vel nok blive Noget til en Mand
i et af de bestaaende Fag, men saa maatte han kun være
saameget formel Botaniker, at Universitetet kunde holde ham
frem som om Alting var i bedste Orden, og samtidig være
saalidet virkelig Botaniker, at han ikke kunde blive en
ubekvem Collega. Medens Universitetet paa alle mulige Maader
holdt igjen, gjorde Regjeringen alt Muligt for at forcere
Botaniken; hiint befandt sig meget vel ved det Bestaaende;
denne vilde noget Nyt, noget Andet, noget Mere og Bedre.
At Paven lod Linné’s Skrifter bra;nde, maa ved en
løselig Betragtning synes mindre paafaldende, end at
Universitetet i sna lang Tid fandt Midler til at gjøre sig fri for at
indrømme Naturhistorien en passende Plads. Forholdet var
’) Hvor ubehageligt Linné følte sig berørt ved Siegesbecks
Urimeligheder, fremgaaer imidlertid af hans Brev til Haller d. Marts
1738 (Stoevir, Collectio epist. quas scripsit C. a Linné). Det
er snurrigt nt see Linné ligeoverfor Haller eller overhovedet
ligcoverfor Nogen troe at burde sige, at han ikke var mere
lasciv end Swammerdam: Negat (Siegesbeckius) sexum;
las-civam meam statuit mcthodum, quum tamen non plura de
po-lygamia plantaruni scripsi, quam Swammerdam de apibus. — Nu
læres Methoden i Pigeskoler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
