Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
fundne vildvoxende i Sverrig, men vel i Engelland, Sveitz,
Italien etc.: hvortil ogsaa kand regnes en Varietæt af vores
almindelige Røllike (Millefolium Officin.) som i Island voxer
i Almindelighed med lange hvide Haar eller Uld paa Stilken
og Bladene.«
Samme Tidsskr. 1755, S. 58 (10. Februar). »De
anførte Krækkebær ere af et Slags Lyng (Erica) som
Tournefort har kaldet Empetrum montanum, mens Bauhinus in
pi-nace Erica baccifera procumbens nigra, hvilket Navn vores
Danske Petrus Kyllingius ligeledes giver denne Urt, og kalder
den paa Dansk Kragebær, hvoraf i ældgamle Tider skal være
lavet en Slags viinlig Liqueur, det studiosi i Island har vildet
prøve men formedelst manglende requisita faaet Ædike i
Steden for Viin, som de kalder acetuin Empetri, hvilken med
god Succes er bleven brugt af dem in atonia ventriculi saa
og in diarrhoea et dysenteria, hvorpaa ventes endnu fleere og
nøjere Observationes.’)«
De her anførte Exempler ere vel tilstrækkelige til at
vise, at Buchwald end ikke formaaede at betjene sig af den
ældre Botaniks Midler. Men nu var der tilmed i de nævnte
Aar, 1753—1755, indtraadt en saa uhyre Spænding i
Naturhistoriens Udvikling — og dog var den endnu i Tiltagen —
at Buchwald aldrig kunde tænke paa at udholde den. Med
den drivende Ærgjerrigheds, den stærkeste Selvbevidstheds og
det eminente Snilles yppige og rørige Virken trængte Linné
paa med Spørgsmaal, med Fordringer og med Betingelser:
Ville I følge mig? Blive I staaende, saa gaae I tilbage. Ville
I udover mig? Nu vel, saa maae I gaae igjennem mig. —
Hvad er det nu, Buchwald gjør ved et saadant Phænomen?
Han gnider sig lidt op ad det — der er jo ligesom en
Stemning for det — og saa leger han paa den Tromme, hans
Fader gav ham, da han var lille, lader som om det Udlevede,
Forlagte og Sprukne var fra idag, var gangbart og gav en
1) Dette Stykke, der med de foregaaende afgiver de første Prøver
paa Vidensk. Selskabs »Oversigter«, er ikke antydet af Molbech,
a. St. S. 425, Anm. 344.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
