Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
levende Klang »ventelig til Publici Fornøyelse«. Saalænge
han er i fiint Selskab, gjør han altsaa gode Miner til slet
Spil. Men naar han er alene med sig selv, naar han tager
en hvid Pind i Munden, at Ingen skal kjende ham, saa
fremkommer Uroen og Harmen over, Protesten imod den truende
Sandsynlighed for, at han skulde være ifærd med at sakke
agter ud. Med afmægtig Gnavenhed og dvask Forbittrelse
over de nye Noder gjør han sin tilbagegaaende Stilling saa
kjendelig som muligt. Jeg troer heller ikke at jeg behøver
yderligere at begrunde min Paastand, at følgende anonyme
Stykke er af ham; selv om man fra en mig ubekjendt Kilde
skulde have en Angivelse om at Stykket var henført til en
anden Mands Forfatterskab, vilde jeg dog have Grunde til
at holde paa, at Buchwald var Manden.
Det lyder saaledes 1):
»Recension af Ginelin, Flora Sibirica. Tom. H.
Det er arbitrair hvad Orden man udvælger til at rangere
en heel Suite af skabte Corpora, og den er med Fornuften
meest overeensstemmende, som indeholder en heel Deel af
Physiken, og derved indbefatter det, som er læt og ligner
Naturen. Ilvad for et Tyranie er det ikke, naar lærde Mænd
efter sine egne bestemte Satzer vil nøde andre Lærde, der
ere vandte til andre forstaaeligere og ældre Classiiicationer
paa Urterne, at forlade de indførte Navne paa Planterne, og
paa en Gang at ophæve all Connexion at tænke paa
Forfædrenes Maade. Inden kort Tid skal man neppe kunde vide,
hvad deres Meriter, der forst have paafunden at classificere
Urterne, have været, og en eeneste lærd Mands overmaade
store Anseelse, formørker mange andres Meriter, ved hvilke
de forrige Secula have havt lustre. Hvor megen Tak fortiener
ikke altsaa den lærde Forfattere, at han i Beskrivelsen over
sine Sibiriske Urter er bleven ved de tydelige Satzer af den
gamle Methode, ikke forandrer de ældgamle Nomina Generica,
og med sin Autorite, som understøttes af grundig Lærdom, sat
sig imod de Navne-Fordærveiser, som nu tager Overhaand.
Denne Bog skal viise Efterkommerne, hvorledes man paa lige
’) Kbh. nye Tid. om lærde og curiøse Sager. 1753, S. 405.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
