- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række sjette Bind /
132

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

vel nærede Tilstand og den ifølge Beretningen overveiende
Sandsynliglied for, at de ere ankomne umiddelbart førend de
bemærkedes, tilsteder neppe nogen anden Forklaring, end at
de have lidt af en saa stærk Udmattelse, at de midlertidigt
have tabt Evnen til at drage videre, ja at een efter
Ankomsten til Søen er død af Overanstrengelse. Men om hvorledes
dette nærmere er bevirket, kan man selvfølgelig kun have
blotte Formodninger. Maaskee have disse Fugle udgjort en
Deel af et større Træk, der om Natten har søgt Hvile ved
Søens Bred, og som de have fulgt ved Selskabelighedens
Tiltrækningskraft, trods den Overanstrengelse, deres Fedme
for-aarsagede, men som de ikke liave kunnet følge videre, da de
øvrige Fugle om Natten eller ved Daggry igjen optoge Reisen
imod Nord. Maaskee have de været forfulgte af en Rovfugl.
Vist anseer jeg det i alt Fald for at være, at • Flyveevnen
snart er vendt tilbage hos dem; thi ved deres Ankomst til
den zoologiske Have bare Vingerne ikke det ringeste Spor af
at lide af nogen Mangel.

Da de vare komne i Fangenskabet saa nær henimod
deres Yngletid, kunde man ikke holde den Tanke borte, at
en eller anden af dem muligviis kunde lægge et Æg, hvilket
vilde have været af stor Interesse, da den islandske
Strandløbers Æg neppe endnu kjendes med Sikkerhed; men det
skete desværre ikke.

Den krumnæbede Strandløber (Tringa subarquata)
forekommer ikke sjeldent paa Trækket i Vendsyssel. — I
1859 bragte man mig to blaagrønne Æg med nogle større
Skalpletter paa den butte Ende og enkelte meget smaa brune
Pletter; Æggene vare fundne først i Juli i Sandmosen ved
Birkelse. Jeg havde dengang ikke seet noget stort Antal Æg
af Totanus glareola, og antog dem for at tilhøre denne Fugl.
Senere blev jeg overtydet om, at dette var en Feiltagelse,
men vovede ikke at have nogen Mening om, hvilken Fugl de
da kunde tilhøre. Da Bädeker nogle Aar derefter herfra
modtog flere sjeldnere høinordiske Æg til Afbildning i sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:56:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b6/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free