- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række sjette Bind /
133

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

bekjendte Værk, sendte jeg et af de nævnte Æg med for at
erfare hans Mening derom. Han erklærede det for Ægget af
T. subarquata, og det er muligviis rigtigt. Men jeg blev dog
ikke lidt overrasket ved senere at see, at det ene af de to
Æg, der findes afbildede i hans Værk som Æg af T.
subarquata, er det, jeg havde sendt ham til Bestemmelse.

Schinzes Strandløber (Tringa Schinzii). Det er
ikke uden Betænkelighed, jeg giver mig til at skrive om
denne Brehms apokryphe Art, med hvilken der er drevet og
drives adskillig Humbug. Man kan f. Ex. med Lethed faae
Æg af Fuglen at kjøbe, ledsagede af de mest ubetingede
Vidnesbyrd om deres Ægthed, medens der endnu ikke er
opstillet noget Artsmærke for Fuglen, der kan taale Kritikens
Undersøgelse. Og jeg maa uforbeholdent tilstaae, at jeg
heller ikke har noget saadant til Tjeneste. Ikke desto mindre
vil jeg henlede Opmærksomheden paa en Kjendsgjerning, der
maaskee dog fortjener at paaagtes, inden man heelt udstryger
denne Brehmske Art af Katalogerne.

Naar man i Slutningen af Mai Maaned vandrer om i
Engene ved Liimfjorden, finder man der den almindelige Ryle
(Tringa alpina) ynglende i Mængde; nogle Par have Æg,
andre allerede Unger. Gaaer man gjennem Engene ned mod
selve Fjorden, træffer man der Hannerne vadende i
Fladvandet, saa tillidsfulde, at man kan nærme sig dem paa
ganske faa Alen; kommer man dem for nær, rette de sig lidt
i Veiret, give en trillende Lyd fra sig, som Bogstaver neppe
kunne gjengive — som et »try-try« —og flytte sig da maaske
tillige under træge Bevægelser et lille Stykke hen i
Vandpytten. Staaer man nu lidt stille og betragter dem, vil man
rimeligviis blive opmærksom paa, at længere ude ved selve
Havet, der hvor Skjellet just er mellem Vand og Land, eller
hvor den tilbagevigende Bølge har ladet en lille Sandbanke
tor, medens Vandet endnu strømmer omkring den, færdes
nogle meget flygtige og urolige Væsener, der danne den
mest ubetingede Modsætning til den philosophiske Ryle, man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:56:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b6/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free