Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
har siddende lige foran sig. De svinge sig i overordentlig
hurtig og smidig Flugt høit i Luften, kaste sig derpaa piil—
snart ned imod Vandet, stryge et Øieblik hen over dette,
tage saa Plads paa en lille Sandbanke, der just er bleven
tør, men ikke for at hvile; tværtimod, de have kun taget
Plads for at røre Benene, og løbe ustandseligt frem og
tilbage, indtil de atter hæve sig i Luften. Under disse
Bevægelser hører man stadig to Toner, der udstødes meget hastigt,
nemlig »terr-terr« og »dededé«; den sidste især i Flugten,
den første, naar Fuglen løber, men ofte imellem hinanden.
Sammensætningen er altid som angivet: to Gange et hastigt
»terr« og tre Gange et »de« med Tonen paa det sidste. —
Har man nu sin Bøsse med og ønsker at kjende disse flygtige
Valsener lidt nærmere; er man dernæst saa heldig at komme
nogle paa Skud, ja, saa overraskes man ved at see, at det
er Ryler, der ligne T. alpina, men kun have ganske svagt
Brystskjold, eller endog blot kun en Antydning deraf.
Jeg har gjort denne Iagttagelse ikke een, men flere
Gange i de saakaldte Søenge, söndenfor Birkelse, i 1863 den
30te Mai. Enhver, hvem Sagen maatte interessere, vil
udentvivl under lignende Forhold kunne iagttage det Samme, og
derved maaskee ogsaa med mig komme til at tænke paa
Brehm og hans Tringa Schinzii.
Temmincks Strandløber’ (Tringa Temminckii). Af
denne lille Ryle traf jeg den 26de Mai 1866 en halv Snees
Stykker ved Hjermitslevgaard i Vendsyssel. De opholdt sig
som oftest ved Kanten af den tæt ved Gaarden liggende
Mølledam, snart enkeltviis, vandrende omkring for at søge
Føde, snart siddende flere sammen, skjulte i Græsset.
Nærmede man sig til dem, fløi de altid ud over Vandet. Enkelte
façdtes ogsaa paa bløde, sumpede Steder i Nærheden. Naar
de fløi op, udstødte de et hastigt »teteteté« (fire Gange »te«
med Tonen paa sidste Stavelse). Det lykkedes mig at skyde
en Han og en Hun, der vare overordentlig fede. Hvor længe
de opholdt sig der, havde jeg ikke Leilighed til at undersøge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>