Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
vi ogsaa stadigt tage Ophold og søge Fode, nogle, f. Ex.
Knortegaasen (Anser torquatus) endogsaa meget længe, de
fleste derimod kun for kortere Tid, nogle endog saa kort, at
de kun sjeldent iagttages. Naar Fuglene foretage deres aarlige
Reiser, følge de saaledes Menneskenes Skik, at bede underveis,
men hvor længe Opholdet skal blive paa det enkelte Sted,
afhænger foruden af Artens Individualitet vistnok fornemmelig af
Yeirets Beskaffenhed paa Stedet og den større eller ringere
Overflødighed paa Næring, de finde der, hvilket Sidste igjen paa
forskjellig Maade kan være afhængigt af Veirets Beskaffenhed.
En Kjendsgjerning er det, at naar vi have et Foraar med
fremherskende mildt, stille og klart Veir, viser der sig kun
faa Trækfugle, og disse forsvinde meget hurtigt. Foraaret
1869 har frembudt et talende Exempel i denne Retning. Der
forekom f. Ex. i vore Skove kun ganske enkelte Snepper,
men det var dog af disses Kommen og Forsvinden kjendeligt,
at Trækkets Varighed omtrent var den sædvanlige. Det
Samme gjælder om de Fugle, der pleie at følge med
Sneppen, f. Ex. Solsorten (Turdus merula) og Viindrosselen
(Turdus iliacus). Det ualmindelig milde og skjønne Foraar har i
det Hele ikke fremskyndet Tiden for Trækfuglenes Ankomst.
At Fuglenes Træk fortrinsviis foregaaer i klart og stille
Veir, kan man overtyde sig om i en smuk Foraarsnat; thi
da gjenlyder Luften stundom til alle Sider af de over vore
Hoveder henilende Skarers mangfoldige og høist forskjellige
Toner, der i Nattens Stilhed gjøre et høitideligt Indtryk.
Disse Toner, der tilmed kun høres af Faa, ere i Regelen al
den Kundskab, vi faae om dem, og dog har Danmark, over
hvilket saa mangfoldige Fugle trække, ogsaa ved sine Kyster
et stort Antal af Hjælpemidler, der for mange Arters
Vedkommende vilde kunne give os lærerige Oplysninger om
Trækkets Tid og Retning, hvorfor jeg i denne Forbindelse ikke
kan undlade at omtale dem. Jeg tænker herved paa vore
Fyr. Det er nemlig bekjendt, at en Mængde Fugle, søgende
Lyset, flyve imod Fyrets Glas, og falde døde til Jorden. Var
det muligt fra hvert Fyr mellem Vesterhavet og Bornholm at
faae Oplysning om, hvilke Arter der her forekomme, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
