Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
hvormange af hver Art der paa hver Dag ere fundne, Veirets
Beskaffenhed m. v., vilde vore Kundskaber om Fugletrækket
i Danmark utvivlsomt faae en høist lærerig Udvidelse. Jeg
nævner imidlertid kun dette i Forbigaaende.
Naar nu da med Foraarets Komme den store Skare af
Fugle, der har tilbragt Vinteren i sydlige Lande, sætter sig
i Bevægelse, for i Dagsreiser, afpassede efter
Omstændighederne og hver Arts Ejendommelighed, nogle Individer af
hver Art før, andre senere, at drage mod Nord og tage
Ynglepladserne i Besiddelse, hvilken Orden følges da derved?
Eller skal man maaskee ikke tænke paa nogen Orden, men
snarere forudsætte, at Tilfældigheden er det Afgjørende? Men
jeg skal, idet jeg vælger et Exempel, udtrykke mig mere
bestemt. Den almindelige Løvsanger yngler fra det sydlige
Europa lige til Polarkredsen; naar nu denne saa talrige Art
begynder sin Foraarsvandring, ligger der flere hundrede Mile
mellem de Steder, hvor nogle Individer gjøre Holdt for at
boe og bygge, og de Steder, paa- hvilke først andre standse.
Skal man nu tænke sig, at det er tilfældigt, afhængigt af
forbigaaende og i de forskjellige Aar vexlende
Omstændigheder, hvilke Individer af Arten der blive i Syden, og hvilke
der søge til Polarkredsen? Eller skal man tænke sig, at det
er visse bestemte Individer af Arten, som aarligt med deres
Afkom besætte Ynglepladserne i Syden, medens visse andre
gaae noget videre, og saaledes fremdeles, indtil vi endelig
standse ved nogle Individer, som med deres Afkom aarligt
besøge Polarkredsen?
For denne sidste Antagelse tale flere sikkre
Kjendsgjerninger, af hvilke de mest omfattende angaae visse
Koloni-byggere, f. Ex. Kormoranen (Carbo cormoranus) og Heiren
(Ardea cinerea). Det er nemlig en bekjendt Sag, at naar
man fordriver en Koloni af disse Trækfugle og saaledes
tvinger den til at søge sig en anden Yngleplads, beholder
den denne ogsaa i de følgende Aar, om den der lades i Fred.
Det kan da ikke være tvivlsomt, at det i det Mindste tildeels
er de samme Fugle, der aarligt vende tilbage. Kolonibyggere
have imidlertid just som saadanne adskillige Eiendommelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>