Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268_
de utallige Individer, jeg har undersøgt, at finde constante
Forskjelligheder af en saadan Natur, at de turde benyttes
som Artsmærker. Hvorvidt R. maritima Risso fra Sydeuropa,
R. alpina Risso fra Alpesøerne, R. calcarata Michahelles og
R. Hispanica Fitz. ere specifisk forskjellige fra R. esculenta,
tør jeg ikke afgjøre, men jeg tvivler derpaa, navnlig hvad
R. maritima og R. Hispanica angaaer.
Rana arvalis Nilss. og Rana platyrrhina Stp. ere
de af vore indenlandske Arter, om hvilke Meningerne have
været mest delte og for en stor Del endnu ere det.1)
Spaltningen af den collective Art, R. temporaria L. skyldes først
Nilsson’-), der imidlertid beholdt det Linnéiske Navn for den
ene af Formerne, medens Steenstrup3) fire Aar senere paa
1) Leydigs Ord (Skizze zu einer Fauna Tubingensis [Aus d.
Be-schreibung d. Oberanit Tübing: Stuttgart 1867] p. 37): »den
eigentliclien oxyrhinus (riacli der Unterscheidung Steenstrup»)
kenne ich noch nicht; alle Exemplare von Früschen hiesiger
Gegend, welche man allenfals fiir oxyrhinus ansprechen möclite,
sind nach näherer Untersuchung nur jüngere Exemplare des
platyrhinus«,-synes at maatte opfattes som en Tvivl om Artens
Selvstændighed. — Bruch (Beiträge zur Naturgeschichte und
Classiflcation d. nackt. Amphib. [Wiirzburg. naturw. Zeitschr.
3 Bd. 1862. p. 181]) udtaler sig (p. 205) imod Arternes
Adskillelse, idet han mener, at Snudens Form varierer
overorden-ligt, at de af Stp. fremhævede Forskjelligheder i Farvetegningen
ikke ere constante eller brugelige som Artsmærker, at
Størrelsen af »die rudimentäre sechste Zehe« ingen Forskjel
frembyder^) og endelig, at Svømmehuden (paa hvilken Troschel
lægger særlig Vægt) hos alle Individer af temporaria L. gaaer
med en fin Som ud til Spidsen af alle Tæerne. Denne sidste
Bemærkning er ganske rigtig, men det er let at angive Grændsen
mellem denne Søm og den egenlige Svømmehud, og det er
netop Grændsepunktets Beliggenhed, der afgiver Artsmærket.
Muligvis kjender Bruch ikke R. arvalis, og han bemærker selv,
at han ikke betragter sine Undersøgelser herover som afsluttede.
*) S. Nilsson. Skandinavisk Fauna. Tredje Delen. Amphibierna.
Lund. 1842. p. 92.
3) J. Steenstrup. Iagttagelser over de danske Arter af Slægten
Frø (Rana). [Overs. ov. Vid. Selsk. Forh. 1846. Nr. 6. p.92.]
og »Ueber die Lebensweise und üb. d. system. Stellung einig.
Amphib. Danemarks» [24. Versamml. Deutsch. Naturf. und
Aerzte in Kiel (1846)].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
