Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
sit Vinterqvarter, som den da først ud paa Aftenen forlader
for at gaae paa Rov; man træffer den ude hele Natten, og
først ved Daggry standser den sin Jagt. Disse Bemærkninger
gjælde dog navnlig de voxne Individer; de yngre træffes hyppigt
hele Dagen igjennem, endogsaa paa aabne, solbeskinnede
Steder, men oftest dog i Skove, paa Græsmarker eller mellem
Sivene ved Søbredder, kort sagt paa Steder, hvor de hurtigt
kunne søge Ly mod Farer. De ganske smaa, nysudviklede
Individer fjerne sig kun sjeldent meget langt fra det Sted,
hvor deres Forvandling har fundet Sted; de fleste af dem
holde sig skjulte under Løvet eller mellem Græsset lige ved
Vandkanten og vove sig kun lidt længere bort, naar det har
regnet’).
1) Tydskerne have endog et eget Navn for disse smaa Unger,
»Regenkröten« (Heinsius: Deutsches Wörterbuch). Det er en
bekjendt gammel Overtro, som jeg endnu har truffet herskende
flere Steder her paa Sjælland , at de komme ned fra Luften
med Regnen. Overhovedet er Skrubtudsen vistnok det nf alle
vore indenlandske Dyr, til hvilket de fleste overtroiske Meninger
ere knyttede. Noget, der udentvivl staaer i Forbindelse med
den Modbydelighed og Angst, som Almuen nærer for den; thi
det er en bekjendt Sag, at Phantasien, navnlig hviid den mere
udannede Klasse angaaer, har størst Forkjærlighed fur det
Skrækindjagende. Det maa her være mig tilladt i ni Korthed
ut anføre hvad jeg i saa Henseende har trufl’tt paa fur dette
Dyrs Vedkommende. Paa et rnkelt Sted i Nordsjælland
(Gilleleje) hørte jeg, at Tudsen har »onde Øine« a: at den ved ut
_ see paa et Menneske kan fremkalde Ulykker over ham, og
maaskee staaer hermed i Forbindelse det Navn, hvormed man
i AalsgaaYd (ved Hellebæk) betegner de gamle Hunner, nemlig
»Hexekjærliugerii (de »liexe«, »ulke« eller •guinse«. hvorved
forstaaes den Bevægelse, som Aandedrættet fremkalder i
Strube-partiet) I Hellebæk og flere Steder langs Sundet fortalte
man mig, at Tudsen »forgifter Svin ved at suge dem«, en
Overtro, hvortil man finder et Sidestykke hos Roesel, der endog
ikke tør benægte, at Tudsen ved at patte Køerne bringer
disses Yvere til at svulme (dog har han Malkepigerne mistænkt
for, at det er dem, der skyde Skylden for Følgerne af deres
Forsømmelighed over paa Tudserne). Ved Gurre og i Hornbæk
horte jeg fortælle, at Snogen »kuer« Tudsen til at udruge
Æggene, hvilket jo let forklares derved, at Tudserne ofte grave
sig ned i Mistbænke og andre Steder, hvor Snogen lægger sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
