Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
indtil videre at maatte ansee det for sandsynligt, at Hannerne
overvintre i Jorden, og ikke under Vandet. Jeg har nemlig
tre Gange i Marts Maaned fundet Hanner (hvergang dog kun
een) i dybe Kjældere under Forhold, der kun gjorde det lidet
sandsynligt, at de skulde have overvintret paa andre Steder,
men da det jo i ethvert Tilfælde er muligt, at de kun
ufrivilligt have tilbragt Vinteren i disse Kjældere, tør jeg ikke
bygge paa disse Iagttagelser. At Hunnerne overvintre paa
Land, er derimod utvivlsomt; jeg har mangfoldige Gange selv
taget dem saavel i Jordhuller, som de øiensynligt selv havde
gravet, som i naturlige Fordybninger, eller overhovedet paa
Steder, hvor Frosten ikke kunde naae dem (under Kornstakke,
i Kjældere, under løvdækkede Trærødder o. s. v.).
Forplantelsestiden falder paa det Nærmeste sammen med
den hos R. arvalis og R. platyrrhina, maaskee i Regelen lidt
tidligere. Det angives vel af flere Forfattere (f. Ex. Steenstrup,
1. c. p. 97), at denne Art kommer frem fra sit Vinterqvarter
omtrent otte Dage senere end de to nævnte Frøer, og man
skulde derefter troe, at ogsaa Forplantelsesacten indtraf nogen
Tid efter disses. Saavidt jeg har havt Leilighed til at
bemærke, er Skrubtudsen imidlertid den af alle vore Padder,
der først lægger Æg, ligesom jeg ogsaa har truffet den fremme
tidligere paa Aaret end nogen af vore andre Arter. Den
vælger til Ynglested i Regelen smaa Damme, Gadekjær,
Vandingssteder o. 1.
Skrubtudsen er, om end ikke i samme Grad som B.
viridis og B. ealamita, et Natdyr; om Dagen færdes den kun
sjeldent, medmindre det regner og Luften er mørk; paa tørre
Solskinsdage sidder den i Regelen skjult i Huller 1), under
Stene og Trærødder, eller trækker sig endog helt tilbage i
’) Som oftest benyttes vistnok allerede forhaandenværende Huller;
dog har jeg ogsaa seet, at Tudserne selv grave saadanne; det
skeer du baglænds, idet de stritte frem med de skrævende
Forlemmer og samtidigt sparke Jorden ud til Siderne med
Bag-fodderiie samt vrikke stærkt med Bagkroppen; den skarpe, paa
Hoikant staaende Del af Bækkenpartiet (ved Symphys. oss. pub.)
yder dem derved fortrinlig Nytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
