Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396-
Dele af denne, naar man »løsriver« Snyltedyret, da dette
ligger fuldkommen frit og løst omkring Mundpartiet.«
Men naar Tilfæstningen finder Sted i Ormens Mundhule
»fortil«, altsaa foran Mundaabningen, saa er det let at
for-staae, at den ingen Hindring lægger iveien for
Udkrængningen. Hvad det næste Punkt angaaer, saa nævner Steenstrup
selv paa den følgende Side (195) »den hornhaarde Stilk,
omkring hvilken Ormens Hud slutter sig saa fast«; men
hvad enten denne Stilk ender i Ormens Legeme med et
llefteredskab eller med en Forkrop, saa bliver det ikke
blot ikke »umuligt«, men tværtimod naturligt og indlysende,
at Dele af Ormen maae »fremrives«, naar man »løsriver«
Snylteren. Men forresten kan den Angivelse, at
Forkroppen ligger ganske frit og løst omkring Mundpartiet, ikke
bruges som Argument mod Den, der overhovedet nægter
Forkroppens Existents.
Vil man være med at dømme i zoologiske Spørgsmaal,
som ikke kunne afgjøres uden ved Erkjendelse af
Organismernes Structur, saa maa man først lære at undersøge denne
Structur, og er Talen om smaa Maal, saa maa man forstaae
at betjene sig af Mikroskopet. Og her komme vi til den
sande Differents mellem de stridende Parter. Steenstrup
skyder nemlig, som vi have seet, denne i Sagens Natur
grundede Fordring tilside som et Mundsveir, han rigtignok
tilfældigviis »har hørt«, at En skal være kommen frem med,
men som han ikke behøver at tage Hensyn til.
Modsætningen mellem rationel Zoologi og populær Naturhistorie
fremtræder her med lærerig Klarhed. Begge ere gode Ting,
men grundforskjellige i Væsen og Egenskaber. De forholde
sig som Protoplasmen til Muskelen. Den første har sit Liv
i sig selv og besidder Evne til ved egen Kraft at tilegne sig
det Fremmede; den anden existerer kun som «n Afleiring af
den første, og formaaer ikke ved egen Kraft at tilegne sig
det Allermindste. Kommer den anden paa den førstes Plads,
saa er den første forsvunden med det Samme; den anden
kan derefter kun endnu i nogen Tid fortsætte en henvisnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
