- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række ottende Bind /
470

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470

det ikke. Men ud af den foer lige over mine Fødder en
Vadefugl, som tumlede sig frem i Gangen foran mig, idet
den nu vilde løbe, men saa var halt paa begge Been, nu
flyve, men saa var lam paa begge Vinger. Havde jeg staaet
i en Eng, vilde jeg selvfølgelig ikke i mindste Maade have
undret mig; thi hvem har ikke der skræmmet en Ryle af
den lige foran hans Fødder værende Rede og seet den
tumle sig frem i Græsset med lignende Fagter, beregnede
paa at drage Fredsforstyrrerens Opmærksomhed bort fra
Reden? Men her, mellem Stikkelsbær og Lavendler, Jordbær
og Sukkerærter, hvad i al Verden skulde dog en ynglende
Vadefugl her? Medens jeg saaledes stod og ikke ret vidste,
hvad jeg skulde tænke, havde Fuglen naaet Enden af Gangen,
og da den nu havde Havediget umiddelbart foran sig, kunde
den ikke længere fortsætte sin Flugt lige ud, men maatte bøie
til Siden, ind i en anden Gang. Paa Hjørnet af de to
Gange lod den til at anstrenge sig af alleryderste Evne for
at kunne komme videre. Først reiste den sig op, saa høit
den kunde strække sine Been, og slog sit Bryst 3 eller 4
Gange ned mod Jorden; derpaa lagde den sig plat ned paa
denne og rystede nogle Øieblikke sine Vinger som i
krampagtige Bevægelser. Dette udførte den saa mesterligt, at den
virkelig bedrog mig; jeg troede at det var en af en Rovfugl saaret
eller maaskee syg Stakkel, der kjæmpede med Døden foran
mine Øine. Men Skuffelsen var kun et Øiebliks Sag; thi
nu bøiede den ind i den anden Gang, hvor Buske skjulte
den for mig, og det derfor vilde have været hensigtsløst at
fortsætte Forstillelsen. Her blev den paa en Gang sig selv,
og jeg fik netop et Glimt af den at see, da den i rask og
smidig Flugt passerede en Aabning mellem to Buske og strax
efter skyndsomt ilede ud over Havediget. Altsaa maatte
der, hvor lidt jeg i Grunden var tilbøielig til at troe derpaa,
være en Fuglerede lige ved Siden af mig, og det en Rede,
der ikke tidligere med Sikkerhed vides funden i vort
Fædreland. Jeg vendte mig da lidt nysgjerrig til
Stikkelsbærbusken, hvor fire let synlige Æg 6trax hævede enhver Tvivl.
Inden jeg imidlertid omtaler Reden, vil jeg fortælle, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:58:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b8/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free