- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række ottende Bind /
471

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

471

jeg videre saae til Fuglen. Efterat jeg havde beseet Reden,
gik jeg udenfor Havediget og stillede mig paa et Sted, hvor jeg
haabede at kunne opdage Fuglen, naar den søgte tilbage til
sin Rede. Jeg ventede heller ikke længe forgjæves. Den
kom flyvende fra den samme Side, hvor den var ilet bort,
og satte sig paa Havediget lige over for mig. Her løb den
livligt omkring og snappede forbiflyvende Insekter; da dette
havde varet en Stund, hoppede den op paa en Pæl af et
Kvarteers Høide, der stod paa Diget, og satte sig her til
Ro, aabenbart ventende paa, at jeg skulde gaae min Yei.
Jeg føiede den deri og trak mig noget længere tilbage.
Strax efter forlod den sin Pæl, men fløi ikke lige til Reden;
den satte sig derimod bag ved et Ærtebed, for skjult af
dette at liste sig videre.

Som alt bemærket, fandtes Reden under en ung
Stikkelsbærbusk, hvis ene Green strakte sig hen over den, men
hvis fattige Løv kun ydede den et saa tarveligt Skjul, at
den strax maatte opdages af Enhver, der tilfældigviis kom
til at kaste sit Øie hen imod Stedet. Den var vel langtfra
noget Konstværk, men dog bygget med meget større Omhu,
end man sædvanligviis finder anvendt af Vadere, der bygge
paa Jorden. Underlaget var et omtrent 1 Tomme tykt Lag
af fiin og tør Muldjord, sammenblandet med ganske korte
Straa. Ovenover dette Lag var Redehuulheden dannet ved
at beklæde et rundt, 2 til 3 Tommer dybt Hul i den for al
Græsvæxt blottede tørre og temmelig faste Jord med et Lag
af Straa, der paa Siderne var omtr. ‡ Tomme, i Bunden
omtr. J Tomme tykt. Alt Straaet var øiensynligt hentet fra
den Gjødning, der var lagt paa Jordbærrene ved Siden.
Redens Gjennemsnit noget fra Overkanten var ikke over 3
Tommer, hvoraf følger, at Æggene ikke kunde ligge ned i
Reden. Som bekjendt lægge sneppeagtige Fugle i
Almindelighed 4 Æg, der ligge i Reden paa Siderne, med
Spidserne vendte mod Midten. Her var ogsaa 4, men Redens
ringe Gjennemsnit tillod dem ikke at ligge ned; de stode
derimod næsten lodret op paa den spidse Ende ved Siden
af hverandre. Æggene vare aldeles friske; det sidste vistnok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:58:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b8/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free