Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Vandet hen ad det Vandløb til, hvorfra de vare komne ind
i Graven, kaldte og nikkede med Hovedet, men Hunnen
vilde ikke forlade Graven. Ungerne syntes noget at
foruroliges ved Hannens Færd, men den bevirkede dog kun, at
de flokkedes omkring den svømmende Hun, som aabenbart
var den, der besad deres Kjærlighed, og som de fulgte.
Først da vort Besøg ved Graven havde varet en god Time,
og nannen havde gjort flere frugtesløse Forsøg paa at faae
sin Familie bort, blev Hunnen kjed deraf, gik paa Land til
Hannen, fulgt af de Smaa, og fortsatte saa Vandringen
gjennem det omtalte Vandløb.
Gravanden er en sky Fugl, men Kjærlighed til Ungerne
bringer den til at glemme Faren ved Menneskets Nærværelse.
Man kan stundom finde Unger, der vandre uden de Gamle,
men dette kan have sin Grund i, at Familien under en eller
anden Fare er bleven skilt ad. Det her nævnte Tilfælde
synes at vise, at i det mindste i Begyndelsen af Vandringen
følges Familien ad, og Hunnen synes da at føre Kommandoen,
medens Hannen er den forsigtige raadgivende Ægtemand.
Edderanden (Anas mollissima). Medens Skytterne
paa Klapjagten i Frijsenborg Lystskov den 21 de October
1872 gik fra een Post til en anden, bemærkede man noget
Hvidt, der laa ved Roden af en stor Bøg og saae paafaldende
ud paa dette Sted. Man gik nærmere, og det saaes da
snart at være en gammel Han af Edderanden. En af
Skytterne holdt sig beredt til at skyde den, naar den fløi op; men
det viste sig, at Bossen ikke behøvedes. Den sad rolig og
ubevægelig, og forst da hele Jagtselskabet stimlede sammen
omkring den, dreiede den Hovedet svagt, og saae lidt opad.
Men til at ville undflye gjorde den ikke det mindste Tegn,
den rørte hverken Fod eller Vinger og lod sig, tilsyneladende
i det mindste, fuldstændig ligegyldig derved tage med
Hænderne. Den var vel næret og bar ikke det ringeste Spor af
at have lidt nogen Overlast. Men i de to foregaaende Dage
og Nætter havde det været en meget tæt Taage; Fuglen
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
