Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
har rimeligviis forvildet sig i denne og i de uvante Omgivelser
af Skovens Træer aldeles opgivet sig selv. Grev Mogens
Frijs følte Interesse for den smukke Fugl og dens Skjæbne;
han bar den derfor hen til den i Nærheden liggende
Pytmølle, for at den der kunde blive vederkvæget lidt.
Under-veis viste den den samme Ligegyldighed, som medens den
sad under Bøgen, men der foregik et kjendeligt Omslag i
dens Livsbetragtning, da Vandfladerne ved Pytmølle kom
indenfor dens Synskreds; thi nu rakte den Hovedet i Veiret
og vendte sit Blik hen imod dem. Grev Mogens satte den
foreløbigt i en af Vandkasserne i det Udklækningshuus for
Foreller, som findes ved Møllen, og her fik den snart andre
Tanker om Tilværelsen; thi en halv Time efter vilde den
bide, naar man rørte ved den. Senere blev den bragt til en
Andedam ved Frijsenborg, fik her hurtigt sin Livlighed
tilbage og gav mig, da jeg den 27de saae den der for sidste
Gang, et Beviis paa, med hvor fortrinlig Appetit den kunde
sætte Indvoldene af tre Fiske tillivs.
Strax, da jeg saae Fuglen siddende saa roligt ved
Bøgestammen , faldt Faber mig ind. Han siger nemlig1) om de
ved Havet bestandigt levende Fugle: «Jeg har paa min
islandske Reise ofte bemærket, hvilken besynderlig Virkning
det udøver paa de fleste af disse Fugle, naar de forvilde sig
saa langt ind i Land, at de tabe Havet af Syne. Ikke blot
de kortvingede Uria troile, Alca torda og Mormon fratercula,
men ogsaa de udmærkede Flyvere Sula alba og Procellaria
glacialis tabe nemlig da øieblikkelig Brugen af deres
Flyveevne, sætte sig paa Jorden, see sig forvirret omkring og lade
sig gribe med Hænder; hvorimod de, naar de blive førte til
et Sted, fra hvilket de kunne see Havet, paa een Gang igjen
hæve sig i Luften, for at komme til det Element, fra hvilket
de ordentligviis aldrig fjerne sig fra deres Udklækning til
deres Død.«
Ovenstaaende Tilfælde bekræfter aabenbart Rigtigheden
af Fabers Ord med Hensyn til den fuldstændige Modløshed,
1) Ueber das Leben der h. V. Pg. 44, jfr. Pg. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
