Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204^
bagud. Paa denne Maade fanges mangfoldige smaa Dyr, som
Fisken ellers vilde gaae Glip af, idet den stærkere Bevægelse af
Kjæberne vilde skræmme dem. — Disse Betragtninger gjælde
naturligviis ikke alene Gobierne, men alle Fiske, som ere
forsynede med Hudseil i Munden.
Mellem- og Overkjæben ere noget fremskydelige, og
Mellemkjæbens opadstigende Grene naae til Øiets Forrand,
naar Munden er lukket. Hovedets Overflade stiger fra Snuden
af jevnt op mod Ryggen, den er plan og gaaer umærkeligt
over i Sidefladerne. Hvad der især udmærker Arten fremfor
de andre danske Gobier, er den meget smalle Pande, hvis
Smalhed betinges af de meget tæt sammenstillede Øine, der
med den største Deel ere anbragte i Overfladen af Hovedet. De
forreste Næsebor ere korte Hudrør, de bageste simple Huller.
Tæt bag Øinene begynde de store Nakkemuskler, der ere vel
udviklede, om end ikke saa stærkt, at en Nakkefure derved
dannes, som hos Gobius niger, men dog saaledes, at de
væsentlig bidrage til at give Hovedet sin Runding mod
Siderne og sin store Brede bagtil.
Fra Øiets øverste og bageste Hjørne gaaer en noget
bugtet Fure bagtil, parallelt med Kroppens Længdeaxe, indtil
den øverste Kant af Brystfinnens Rod; den betegner Grændsen
mellem Nakke- og Gjællelaagspartiet. Furens bageste Ende
berører den øverste Ende af Gjællespalten, der gaaer noget
skraat nedad og fortil; men Spaltens Længde indskrænkes af
Gjællehuden, der hefter sig til Skulderpartiet mellem
Side-og Bugfladen. De to Gjællespalter ere altsaa paa Undersiden
skilte fra hinanden ved hele Strubens Brede, hvilken paa
dette Sted er lig med Afstanden fra Snudens Spids til Øiets
Bagrand. Gjællelaagets Rand er heelt afrundet, med en mere
lodret og en mere vandret Deel. Gjællehuden viser i sin frie
Deel kun tre Straaler, af hvilke den nederste rager ubetydeligt
frem i Kanten af Gjællehuden, dog stadig beklædt af denne.
Omtrent midt imellem Øiets Bagrand og Gjællespalten
betegnes Forgjællelaagets Bagrand ved en Fure, der først er
lodret, men i Høide med Gjællespaltens nederste Ende bliver
vandret og gaaer forefter. Hovedets Underflade er af anseelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
