- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række niende Bind /
205

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

205^

Brede; Underkjæbens Grene ere spærrede fra hinanden og
give saaledes Plads for de kraftige Muskler fra Syinphysen
til Tungebenet, og længere bagtil fylde de store Muskler fra
Clavicularsymphysen til Tungen en Deel af den brede Strube
og ere adskilte fra hinanden ved en Fure i Midtlinien. Denne
Tungens stærke Forsyning med Muskler staaer i god
Samklang med dens ovenfor anførte Brug.

Ved Beskrivelsen af Kroppen maa man stadig tage Hensyn
til, om og hvormeget Rognen er udviklet, hvorved Kropformen
i høi Grad paavirkes. Er Rognen gydefærdig, faaer denne
lille Fisk et fra alle de andre danske Gobier meget afvigende
Udseende, idet den bliver saa tykbuget, at man næsten kunde
kalde dens Bug hængende, og Kroppens Dybde og Brede
blive meget store. To meget flade Fordybninger adskille langs
Siderne Ryggen fra Bughulens Vægge, og paa denne tykke
Krop er Halen tilføiet paa en saadan Maade, at hele Dyrets
Udseende bliver i høi Grad haletudseagtigt. Ryglinien
danner fra Snudespidsen til Halefinnens Rod een, kun af de
noget fremstaaende Øine afbrudt Linie, der foran Øinene er
en Ubetydelighed krummet nedad, men bag dem i sin hele
Længde omtrent lige. Buglinien gaaer fra Snudespidsen i en
jevn, skraa, kun lidt buet Retning nedad, indtil den, midt
imellem Gjællespalten og Gatboret, eller i en Afstand fra
Snudespidsen, der er lig med ®/s af Totallængden, naaer sin
største Afstand fra Ryglinien, for saa meget hurtigere og med
en stærkere Bue at stige op mod Roden af Halen, der paa
denne Maade bliver skarpt afsat fra Kroppen paa Bugen,
men ikke paa Ryggen. Seet lige ovenfra, naaer Kroppen sin
største Brede paa samme Sted, hvor den naaer sin største
Dybde, og er ogsaa paa Siderne skarpt adskilt fra Haleroden,
der har samme Brede som Høide. Gattet er en lille rund
Aabning, med svagt opsvulmede Rande; det er anbragt paa
den bageste Deel af Bugen, kun adskilt fra den ovenfor
omtalte skarpe Grændse mellem Krop- og Ilalerod ved den vel
udviklede Gatborspapil, der støder lige op til Gattets
Bagrand. Papillens Længde er noget ringere end Øiendiameteren.
Halens øverste og nederste Begrændsningslinier ere rette, svagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:59:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b9/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free