Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
kunde faa regulære italienske Tropper til at skyde paa ham,
efter Alt hvad han havde gjort for Italien. Han bares da
altsaa øjensynligt ikke oppe af de Samtidiges enstemmige
Begejstring. — Det røber heller ikke stor Menneskekundskab at
tro, det kunde forholde sig saadan. Endnu i Aaret 1870 efter
Roms Indtagelse af Italienerne hørte jeg jævnlig fremragende
unge Italienere af de intellektuelle Krese, der var opdragne i
Beundring for Cavour, tale om Garibaldi med en vis Ringeagt
som om en hovedløs Personlighed, der politisk kun bragte
Forvirring. Eller læg Mærke til hvorledes i Lord Beaconsfields
historisk meget tro Roman Lothair Mirandola o: Mazzini i sin
Bolig i London i Aaret 1867 omtaler Garibaldi: En Polichinell!
Og hvorfor? Fordi han i sin politiske Indsigt ikke vil lade
sig overtale til at proklamere Republiken, trods det Onde,
Kongedømmet har tilføjet ham.
Derfor falder i Romanen Ordene saadan. Den italienske
General, der besøger Mazzini, siger: Der er ingen Tvivl om at
Garibaldi er det eneste Navn, der kunde samle 10,000 Mand
paa ethvert Punkt i Italien. — De har været paa Caprera?
spørger Mazzini. — Jeg kommer derfra. — Hvad sagde han?
Han vil ikke gøre noget uden Savoyardens Samtykke. — Han
længes vel efter at blive skudt i sin anden Fod, siger
Mirandola med vild Sarkasme. Naar vil han blive træt af at
bedrages?
Jeg fandt ham rolig og sangvinsk, siger Generalen.
Det var først i Garibaldis allersidste Leveaar, efter at han
havde fyldt de 70, at han ingensinde kunde vise sig i Italien
eller paa Sicilien uden at modtages med en Entusiasme, der
var et Forgudelses-Raseri. Men da kunde han ikke mere gaa.
II
I Aaret 1817 skrev Keats nogle af Trevelyan anførte Vers:
Og andre Aander er der, som staar afsides i Fronten af den
Tidsalder, som kommer: Disse, disse vil give Verden et andet
Hjerte og andet Pulsslag.
Disse Ord, skrevne to Aar efter Waterloo o: efter at
Kongernes Reaktion stod sejerskronet, indeholdt for Digterens
Fødelands Vedkommende Spaadommen om Darwin, Carlyle, Mill,
Disraeli, Gladstone, Macaulay, Dickens, for det Lands
Vedkommende, hvori Digteren døde, Spaadommen om de fire Mænd,
der har gjort Italien til et Rige. Trevelyan siger om dem
omtrent:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
