Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Paa den Tid legede en lille ti Aars Dreng ved Havnen i
Nizza, Giuseppe Garibaldi; paa den Tid læste en lille tolv Aars
Dreng sine Lektier i en Læges Hus i Genua, Giuseppe Mazzini.
Paa den Tid opdroges i et Palads i Turin et lille syvaars
Grevebarn, Camillo Cavour. Først tre Aar derefter fødtes den
lille sardinske Prins, som skulde blive Italiens første Konge,
Vittorio Emanuele.
Indenfor faa Kvadratmile fødtes de alle.
Italien var i hin Tid et ulykkeligt Polen, delt mellem
forskellige Magthavere, behersket af haardhændede Østerrigere i
Lombardiet, Venedig, Parma, Modena, af de grusommere og.
raaere Bourbonske Konger i Neapel og paa Sicilien, af Paven
i Kirkestaten, mens østerrigske Tropper med deres hvide
Uniformer og høje Chako’er stadigt drog ad alle Landeveje i
Nord- og Mellemitalien og fra Morgen til Aften havde fuldt
op at gøre med at undertrykke Livsrørelser.
Det var et Land uden Nationalfølelse og uden anden
Politik end nogle unge Mænds mislykkede Sammensværgelser, et
Land, i hvilket Englændere rejste omkring i Kareter, stolte
af Sejren ved Waterloo med Hefter af Quarterly Review i
Vognen.
Giuseppe Garibaldi saa Dagens Lys 1807 i Nizza i et Hus
ved Stranden som Søn af en hæderlig og simpel Skipper, en
Koffardikaptajn, der sejlede med sit eget lille Skib og drev
Handel. Barnet fødtes som Undersaat af den store Napoleon,
men kom ved otte Aars Alderen under Huset Savoyen, der
regerede Piemont.
Menigmand følte ikke patriotisk i Nizza. Mange var franske.
Mange talte en Mundart, der nærmede sig den provençalske.
Derfor lod halvhundred Aar senere Nizza sig frivilligt afstaa
til Frankrig.
Peppino (som Kammeraterne kaldte Giuseppe) var ikke
nogen mønsterværdig Skoledreng. Friluftsliv tiltalte ham mer end
Stillesidden. Den lyse tapre lille Dreng fristedes af alle Slags
Eventyr, og skulkede fra Skolen, naar han kunde faa en Bøsse
laant af en af Fiskerne og begive sig paa Jagt i Bjergene bag
Byen eller kunde faa en Fisker til at tage sig med i hans
Baad. Han var flink til at trawle Østers, til at hale Sardiner
i Land, han deltog i Thunfiske-Festen i Villafranca. Naar han
havde en Bog, der fængslede ham, kunde han dog ligge Timer
i Træk læsende under Oliventræerne og var da ikke til at
drive fra Bogen. Som Nizzardo læste han Fransk næsten lige
saa let som Italiensk, studerede med Fornøjelse Voltaire og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
