Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
og en Kvinde, der begge stod lige højt ved Tapperhed,
Aands-adel, Karakterstorhed.
De to har galloperet sammen Aar i Træk over
Sydamerikas Sletter og mellem dets Høje i Spidsen for
Republikanernes Hære. I et Slag blev hun fanget af de kejserlige og troede
Garibaldi falden, fik Lov at søge ham paa Valpladsen og vendte
som Edith Svanehals efter Slaget ved Hastings Ansigtet i
Vejret paa hvert Lig, flygtede saa fra sine drukne Bevogtere,
forsvandt i de tropiske Skove paa en ypperlig Hest, hun fik
overladt af en Bonde, svømmede over store Floder, red fire
Dage næsten uden Næring, til hun fandt Garibaldi. Under
saadanne Omstændigheder fødte hun sit første Barn, som hun
maatte bære om sin Hals i et Tørklæde, idet hun forsøgte at
holde det varmt mod sit Bryst.
Garibaldi førte da et Liv som Robin Hood.
I Begyndelsen af 1842 vilde han opgive det for et fredeligere
i Montevideo, Hovedstaden i Republiken Uruguai. Lønnen
for hans sex Aars Kampe for Rio Grande do Sul var 300
Stykker Kvæg, det eneste, han ejede, og denne Hjord gik tabt
undervejs, saa han maatte forsøge at tjene sit Brød i
Montevideo som Skibsmægler og Lærer i Matematik. Efter faa
Maaneders Forløb bad dog Uruguai ham danne en italiensk Legion
i Krigen, som den Argentinske Republik under den berømte
Tyran Rozas (General Mansillas Morbroder) havde erklæret.
Det blev denne Legion, som frelste Montevideo under
Belejringerne 1843 og 1846.
Den røde Bluse, der en Snes Aar derefter var saa berømt
over Europa, blev 1842 Uniform for den italienske Legion af
en besynderlig Aarsag. Det gjaldt om at klæde den saa
økonomisk som muligt, fattig som man var. Et Handelshus i
Montevideo gjorde da et godt Tilbud, nemlig at sælge til
Regeringen til nedsatte Priser et Forraad af røde uldne
Skjorter, der skulde været sendte til Buenos Ayres, som nu
var lukket ved Blokade. De var bestemte til at bæres i de
saakaldte Saladéros, de store Slagterier og Nedsaltningshuse,
da de dels afgav god Varme om Vinteren, dels ved deres
Farve dulgte det blodige Arbejde, som Mændene dér havde
for.
I 1843 skriver en stor Købmand i Montevideo for at
henlede Ministrenes Opmærksomhed paa, at i Garibaldis Hus, den
Mands, der kommanderer den italienske Legion og den
nationale Flaade, og hvem Montevideo skylder Livet fra Dag
til Dag, brænder der aldrig Lys efter Solnedgang, da Lys ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
