Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Søn, at Garibaldi da, forklædt som Bonde, undslap
Dødsstraffen. Ellers var Vittorio ikke bleven Italiens første Konge.
Garibaldi gik derefter til Sydamerika, blev der 1836—1848
og indlagde sig i de tolv Aar som Guerillafører for de to
Republiker Rio Grande do Sul og Uruguai under tusind Farer
og Strabadser et Ry, der senere hen kom ham til Gode. Han
begyndte som Condottiere for den lille Republik Rio Grande
do Sul i dens Uafhængighedskamp mod Kejserdømmet Brasilien.
Først havde han som en Viking kun en Fiskerbaad og en Snes
Mand. Snart opgav han Baaden for Sadlen, førte nogle
Hundrede og derefter nogle Tusinde af de Indfødte, Verdens
ypperste Ryttere, sande Kentaurer, hvis Vaaben var Lanse og Lasso.
Garibaldi var snart saa øvet i at bruge begge og leve paa
Hesteryg som de. Han overlevede disse tolv Aars uhørte
Anstrengelser og Lidelser, ikke blot Skibbrud og Kugleregn, men
Tortur. En Dag, da han var fanget, hængte hans Fjender ham
to Timer igennem op ved hans Haandled i Loftet af hans
Fængsel, mens den hujende Befolkning saa til gennem den
aabne Dør. Man fik Intet presset ud af ham. Men han siger:
»Saadanne Kvaler lader sig ikke beskrive«.
Da i 1839 Garibaldi efter et Skibbrud blev kastet i Land i
den brasilianske Provins Santa Catarina og havde været med
at indtage Laguna, blev han udnævnt til Chef for de erobrede
kejserlige Skibe. Fra sit ny Flagskibs Dæk saa han — mens
han stod og sørgede over sine nærmeste Venner, han ved
Skibbruddet havde mistet — gennem sin Kikkert en ung Pige,
der stod ene inde paa Land.
Let fængelig var han altid. Kvinderne er et stort Kapitel,
ja en hel Bog i Garibaldis Liv. Men denne Gang, den
afgørende for hans Ungdom, forelskede han sig gennem en
Skibs-kikkert. Han forlangte en Baad, roede ind, og blev af en af
Beboerne indbudt til at drikke en Kop Kaffe i dennes Hus.
Det var netop den 18-aarige Anita Ribera’s Fader. Hun vidste
vel, hvem Garibaldi var. Da de to saa hinanden ind i Øjnene,
følte de sig uimodstaaeligt dragne til hinanden. Han sagde
paa Italiensk (da han kunde altfor lidt Portugisisk) de simple
Ord: Tu devi essere mia, du burde være min. Men hun
forstod ham. Hans Dristighed virkede magnetisk. Faderen havde
mod hendes Vilje forlovet hende bort. Faa Dage derefter gik
hun ombord i Garibaldis Skib og flygtede med ham. Deres
Forbund, som først opløstes ved hendes Død paa Flugten fra
Rom ti Aar efter, blev den ideale Forbindelse mellem en Mand
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
