Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Officerer og Soldater saa paa Garibaldi, nogle med
ublandet Beundring, de fleste med Fagsoldaters Skinsyge og
konservative Mænds politiske Uvilje. Overgeneralen Fanti og hans
Officerer nærede som højkonservative dyb Mistro til Friskarer
og forhenværende Republikanere.
Den 8. Oktober, fjorten Dage før, havde Cavour skrevet til
Ministeren Farini, som opholdt sig i Kongens Nærhed:
»Ifald Garibaldis Hær hylder Kongen, saa maa den
behandles godt. Vi har at kæmpe mod den regulære Hærs Krav
og Pedanteri. Giv ikke efter! Politiske Grunde af højeste
Vigtighed kræver Fasthed. Ve os, om vi viste os utaknemmelige
mod dem, der har udgydt deres Blod for Italien! Europa
vilde fordømme os. Der vilde da gennem Landet gaa en
stærk Modbevægelse til Fordel for Garibaldi. Jeg har havt
en hed Strid med Fanti angaaende dette Punkt. Han talte
om de militære Fordringer. Jeg svarede at dette er ikke
Spanien, og at her har Hæren at lystre.«
Men Cavour sad i Turin, og Vittorio kom snart under
Fanti’s Indflydelse.
Da Kongen med sit Følge nærmede sig, var Garibaldi og
hans Officerer stegne til Hest. Paradesoldater var de ikke.
De bar den vidtberømte røde uldne Bluse, plettet af Blod og
Smuds. Garibaldi selv havde efter sin Vane et broget
Tørklæde bundet om Hovedet og sit praktiske Slag over Skuldrene.
De kongelige Officerer i deres guldbesatte Uniformer skævede
til dem.
Garibaldi raabte: Jeg hilser Italiens første Konge!
Vittorio red imod ham, rakte Haand og sagde: Hvorledes
gaar det, kære Garibaldi? — Godt, Majestæt! og Dem! —
Udmærket godt.
Saa red de en Strækning Side om Side, og de to Stabe
ligeledes, Rødbluser parvis med Uniformer og brogede brede
Ordensbaand. De konservative og de revolutionære Kræfter
forsøgte at parres. Men Samtalerne gik trægt. Der var kold
Høflighed, hvor man kunde ventet Entusiasme. Det første,
Vittorio meddelte Garibaldi, var at den kongelige Hær nu
overtog alle Operationer, og at Garibaldinernes Hjælp ikke ønskedes
mere; dernæst at de skulde slutte sig til Hæren og marchere
bagerst efter dens sidste Bataillon.
Snart red da Garibaldi med sine Officerer bort ad en
Sidevej, og de første Ord, der kom over hans Læber, var disse til
hans engelske Veninde, Jessie Mario White, hvem han mødte:
Jessie! De sender os til Bagtroppen. — Uden Knurren tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
