Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
imidlertid den Skare af Helte, der havde udført alle Aarets
Bedrifter, Plads i Bagtroppen af en Hær, der det hele Aar
ikke havde været i Ilden.
Garibaldinerne modtog Meddelelse om, at 6. November
vilde Kongen indfinde sig ved deres Lejr i Caserta og holde
Hærskue over dem. Det fremkaldte almindelig Tilfredsstillelse.
Da vilde Neapels Dictator forestille sine Generaler og
Ynd-lingsofficerer for Kongen, og Rødbluserne skulde for første
Gang i deres Liv marchere ham forbi. De stillede sig da op
forved det gamle Bourbonske Slot i Caserta, Mændene fra
Piemont og fra Toscana, fra Emilia og Lombardiet, fra Calabrien
og Sicilien, i deres stærkt medtagne Dragter, med deres arrede
og brunede Aasyn. De ventede til den fastsatte Time. Saa
bragtes det Bud, at Kongen havde besluttet, ikke at komme.
Ingen Undskyldning og ingen Forklaring. Ja, Vittorio
underskrev end ikke en Dagsbefaling for at takke de Mænd, hvem
han skyldte et Dobbeltkongerige. —
Faa Dage derefter blev Garibaldis Hær opløst og
hjemsendt. Kun en Del af de ypperste Officerer gik over i den
regulære Armé.
Havde Garibaldi ikke været for stolt til at hævne sig, saa
havde han havt en god Anledning. Hans Misundere havde i
deres Iver glemt, at Kongen endnu havde Brug for Garibaldi,
ja saa stærk Brug, at Generalen endnu slet ikke kunde
undværes. Den 7. November 1860 om Morgenen skulde det
kongelige Indtog i Byen Neapel finde Sted, og ifald Garibaldi da ikke
sad i Vognen ved Kongens Side, vilde ganske sikkert en
Hvirvelstorm af Hyssen og Piben modtage baade Vittorio
Ema-nuele og hans Hær. Det var da aldeles nødvendigt at vinde
Dictatoren endnu samme Aften som den grove Krænkelse havde
fundet Sted.
Blandt Generalerne havde Cialdini stillet sig opmærksomt
til ham, og Cialdini blev da udsendt for at overtale ham.
Det holdt haardt. Garibaldi var intet Lam, og der faldt fra
hans Side de haardeste Ord mod Overgeneralen Fanti,
desuden desværre lige saa hvasse mod Cavour, hvem han med
Urette troede skyldig. Men med sin dybe Pligtfølelse og sin
Indsigt i hvad der stod paa Spil, gav han sit Tilsagn til næste
Morgen at sætte sig i Kongens Vogn ved hans Side.
Der blev ikke vexlet Ord mellem de to, medens de i
strømmende Øsregn holdt deres Indtog. Men Neapolitanerne
mærkede det jo ikke, og de var trods det slette Vejr halvt
vanvittige af Begejstring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>