- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
89

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89

meget for en offenlig Mand. Det simpelt Menneskelige
frastøder.

Han var en Lovens og Ordenens Mand, men han var ingen
Formalist. Man kan enten som offenlig Personlighed være
letsindig, elskværdigt letsindig, stille Kærlighedshistorier til
Skue, faa et Ry för Uimodstaaelighed, saa kan man vinde udbredt
Folkeyndest, som Karl XV vandt den. Eller man er Ægtemand
og Fader. Familiens Talsmand, viser sig sjældent uden sin
Frue, helst tillige omgivet af sine Børn, og man bliver en
elsket, beundret, populær Patriark, som Bjørnstjerne Bjørnson
blev det. Men at bebyrde sit Liv med en Kvinde en hel
Menneskealder igennem, uden engang at være gift med hende,
at dølge Forholdet uden at kunne skjule det, ovenikøbet lyve
af Ridderlighed! Det indbringer ikke blot ingen Almenyndest,
men det kan i Tilfælde medføre offenlige Beskyldninger for
Usædelighed og Falskneri.

Jules Favre var da ingen lykkelig Mand. Hans Liv var
rigt og i visse Maader stort, men hans Temperament var
sørgmodigt, og hans pletfri Karakter af den Beskaffenhed, at den
viede ham til Lidelse og Modgang. Han begyndte med at
være ligegyldig med Hensyn til Menneskenes Dom over ham.
Han endte med formelig at stille sig til Raadighed for de
mest forhadte Hverv, dem, der sikrest maatte medføre den
uforsonlige Uvilje, for hvilken alle de andre gik af Vejen. Da
ingen Medgang kavde kunnet læge hans ulægelige Tungsind,
fandt han en Art Tilfredsstillelse i at give det kraftig Næring
ved at opsøge Modgangen.

Og saaledes er det gaaet til, at den Mand, der før nogen
anden i Frankrig saa den Fare for Landet, der laa i Bismarcks
Personlighed, i Prøjsens og Tysklands voxende Magt, den Mand,
der i kraftigere Ord end nogen anden og med skarpere Syn end
nogen anden for hvad der virkeligt foregik, forsøgte at
afværge den Krig, der blev Frankrigs Skæbne i den nyere Tid,
tilsidst næsten ene fik Skylden for dens Udfald.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free