- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
90

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Gilles de Rais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GILLES DE RAIS

(1913)

I

Med sin synske Indbildningskraft har Jules Michelet mere
levende end nogen anden Historiker kunnet sætte sig
ind i Middelalderens Djævletro, Djævledyrkelse og alle de
sygelige Sjælstilstande, alle de rædselsfulde Criminalforfølgelser,
Djævletroen fremkaldte.

Naar man derfor i hans Frankrigs Historie læser Afsnittet
om Gilles de Rais, om, hvorledes han myrdede Smaabørn i
Hobetal for at tilbyde dem som Ofre til Djævlen, er man paa
Forhaand tilbøjelig til at tro netop denne Historiker vel
underrettet.

Læser man derefter Joris Karl Huysmans’ bekendte
uhyggelige Roman Lå-Bas, denne Studie over den saakaldte Satanisme,
der bevæger sig fra det femtende Aarhundrede til det nittende
og dvæler længe ved Slottet Tiffauges, i hvis Kældere efter
Sagnet Børneligene laa ophobede, medens Gilles de Rais selv
dér skildres som den halvtvanvittige Lystmorder, der før sin
Henrettelse omvendte sig paa det Opbyggeligste, saa føler man
sig staaende overfor en af disse sjælelige Gaader, der
inderligt frastødende kan synes at give En et Indblik i den
værste menneskelige Bestialitet, der ikke udelukker
Sentimentaliteten.

Gilles de Rais var som alle hans Samtidige et Bytte for
Middelalderens Tro og Overtro, over hvilken hele atten
Hundrede Aar forinden det antike Grækenland havde løftet sig
saa højt. Bestialiteten her har historisk ikke ligget i Gilles’
Væsen og Karakter, men i hans Forfølgeres og Bødlers. Hans
Liv, hans Død, hans Eftermæle indprenter En højlydt, hvilke
Verdensmagter Overtro, Løgn, Skurkagtighed altid har været,
og hvorledes de i det lange Løb Aarhundreder igennem kan
hævde deres Herredømme i Kraft af den menneskelige
Lettroenhed og Dumhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free