- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
105

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Henrik VIII og Anne Boleyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105

II

Anne Boleyn var visselig ikke nogen Schillersk Heltinde,
saa lidt som Mary Stewart var det, trods Schillers Forsøg paa
at forme hende om. Men ifald hendes Væsen og Færd blev
angrebet for en upartisk Domstol, vilde det ikke være altfor
vanskeligt at føre hendes Sag.

Anne Boleyns mangeaarige, haardnakkede Modstand mod
Kong Henriks Bejlen, der jo, bedømt efter Vedtægt, burde
regnes hende til Gode, har vakt Historikernes Uvilje imod
hende. Snart anser de det for givet, at hun i Stilhed var
Digteren Thomas Wyatt’s Elskerinde, snart gør de gældende,
at hun blot af Forsigtighed holdt sig tilbage, da hun havde
set, hvorledes Henrik havde affærdiget Elisabeth Blount, skønt
denne havde skænket ham en Søn, og hvorledes hendes egen
Søster Mary hver Dag sank dybere i Glemsel. De der
digterisk har behandlet hende, har i hende blot set en
haardhændet, grovt anlagt Kokette og fundet Datteren Elisabeths
Væsen forudformet i hendes.

Den Slutningsfølge synes dog lidet slaaende: Da denne Kvinde
af Lidenskab (i officiel Stil: af Sanselighed) har hengivet sig
til sin Tids ypperste Digter, saa kan hendes Afslag til Kongen
ikke være givet af Dyd og kan ikke gøre hende nogen Ære.
Dernæst synes Intet mig mere usikkert, end selve Forbindelsen
mellem Anne og Thomas Wyatt. Naar man véd, hvorledes
der opdigtes og lyves i Byer som ved Hoffer; naar man véd,
at overalt hvor man selv kender Forholdene, forbavses man
over den Løgn og det Vrøvl, der gaar i Svang, saa er Rygter
blandt de Samtidige just ikke af overbevisende Kraft.
Kongen skulde have skaanet den eneste Mand, mod hvem han
havde Anledning til Skinsyge, og det mens han lod én Mand
hænge og fire Mænd halshugge, hvis Uskyld laa soleklar for
Dagen — det klinger besynderligt.

Men sæt, at Anne har elsket Wyatt — Brøden var ikke stor.
Eller skal Brøden bestaa i, at hun opgav ham for Kongen?
Dels var Wyatt længst gift, da Anne lærte ham at kende, dels
var han paa lange Rejser i Italien, bestræbte sig ingenlunde
for at blive i hendes Nærhed, var saa at sige aldrig sammen
med hende, stadig sysselsat med den Tanke at bevare
Kongens Naade, efter Annes Giftermaal som før det, efter Annes
Henrettelse som før den.

Det gaar ikke an at betragte en Forelskelse i Kongen fra
Annes Side som udelukket. Henrik var i hine Aar endnu ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free