- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
106

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Henrik VIII og Anne Boleyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

det Kødbjerg, han snart derefter udviklede sig til. Han var
endnu ikke ødelagt af stadigt Drikkeri og uafbrudte
Udsvævelser, om end Anne’s Abort, som Katharinas tre eller fire
Aborter, tyder paa, at Kongen var en syg Mand. Han var
efter Datidens Forestilling en smuk, kraftig Herre. Hans
brunrøde Skæg var en Flamme, medens hans Haar allerede da var
blevet tyndt. Han var ung, kun trediveaarig, da Anne,
tyve-aarig, kom fra Frankrig; han var ypperlig opdraget, havde
Kundskaber og godt Hoved, han havde endnu ikke begaaet nogen
Grusomhed; Buckinghams Henrettelse var den eneste
Begivenhed, som kunde vække Uro med Hensyn til hans
Temperament. Han var en god Poet, skrev smaa ømme og
anakre-ontiske Digte, som man sang ved Luthen. Og der stod en
Glans af Englands enevældige Monark, som blændede. Han
var et højere Væsen; man knælede for ham; ethvert Ønske,
han udtalte, var en Befaling; ethvert Ord, der henvendtes til
ham, var Smiger; enhver Kvinde, til hvem han kastede
Tørklædet, svimlede og fulgte denne Skikkelse, hvis Dragter var
juvelstraalende Fantasier af guldbroderet Silke og Fløjl. Han
var først lutter Attraa, stormende, brølende Attraa, der aldrig
havde mødt Modstand, saa lutter Overlegenhed,
uigennemtrængelig Skjulthed, tvetunget Falskhed, uberegnelig
Lunefuldhed, der i Dag kastede i Pølen hvem han havde omfavnet i
Forgaars og sat i Højsædet i Gaar. Nu løb han for første
Gang i sit Liv, med dyre Eder om aldrig at have elsket før,
Storm mod en Kvinde, der i Stedet for at overgive sig, trak
sig tilbage med Holdning og Anstand.

Anne var for stolt til at ville kastes til Side og haanes som
afskediget Frille. Hun var for klog til ikke at gennemskue
denne i Skikkelse af en Zeus optrædende Tyr, denne i
Skikkelse af en Tyr optrædende overmægtige Zeus. Hun vilde
ikke Dagen efter maatte slippe det Herredømme, hun ved sit
ejendommelige Ydre og sin fine fremmede Dannelse havde
vundet over ham. Hun spillede højt Spil. Intet syntes
rimeligere, end at Kongens Attraa vilde afløses af Vrede og
Vreden af Ligegyldighed, naar han saa sig for Alvor afvist. Alle
ventede det. Og Kongen trøstede sig efter sin Vane med
talrige andre Kvinder i Ventetiden. Men Anne slåp ikke den
Linje, hun fulgte. Hun havde Menneskekundskab nok til at
se, Henrik var ikke af de finere Mænd, hvem Besiddelsen
fængsler, men af de grovere, for hvem med den opnaaede
Besiddelse Alt er forbi. Og hun havde det beundringsværdige
Mod og den forbavsende Fasthed, i syv, maaske ti, Aar at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free