Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Henrik VIII og Anne Boleyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
afvise Kongen, trodse Kongen, uafbrudt ophidse og hjemsende
Kongen, indtil hans Lidenskab var hvidglødende, og han ikke
kunde undvære hendes Nærhed en Dag.
Naturligvis var hendes Forfængelighed smigret derved;
naturligvis nød hun de andre Hofdamers vilde Misundelse;
naturligvis følte hun Triumf overfor Dronningen, der saa tidt
og dybt havde ydmyget hende. Men det røber ringe
Menneskekundskab, deraf at drage Slutning om hendes Ikke-Kærlighed
til Kongen. Der skal finere Vægt end en Guldvægt til at veje,
hvor stort et Lod den smigrede Forfængelighed ved at være
udmærket har i al Kærlighed.
Der udkrævedes et sikkert Selvherredømme til aldrig at
tabe Hovedet, naar Kongen ved Hoffester atter og atter bød
Anne op til Dans, og naar Kongen ved Hoffets Jagter stadigt
red ved hendes Side, undertiden red, saa Følget tabte dem
begge af Syne. Der skulde dristig Selvfølelse til at sende
Kongen hans Smaabilletter uaabnede tilbage og med dem hans
Gaver baade af møntet Guld og af skønne Ædelstene.
Hun vidste vel, at hun, som nu var over tredive Aar gammel,
udsatte sig for, at Henrik søgte og fandt et friskere Ansigt og
en Haand, der villigere aabnede og lukkede sig. Der kom da
ogsaa det Tidspunkt, da hun følte Henriks Utaalmodighed som
en stadig Lidelse, og da hun fornam, at hendes Vid til at
holde ham i Afstand var udtømt. Men samtidigt saa hun som
i et Drømmesyn Kronen, det romantiske Sindbilled paa den
Sejr, det neppe forekom muligt at vinde. Kongen var gift og
gift med Kejserens nære Slægtning. Saa tidt Paven var blevet
anraabt om at erklære dette nu attenaarige Ægteskab for
ugyldigt, var han sprunget fra, og nu efter Roms Erobring kunde
han som Kejserens Fange i San Angelo jo allermindst sætte
sig op imod denne. Det Hele var desuden Vanvid: Kongen
forlangte Skilsmisse fra én Kvinde, fordi han stod i forbudent
Slægtsskabsforhold til hende, og han krævede i samme
Aandedræt Ret til at ægte en anden Kvinde, til hvem han stod i
lignende forbudent Slægtskabsforhold. Alligevel vinkede
Kronen, virkede magisk paa hendes Sind.
Kongen var nu naaet til at afsky sin Dronnings svære
Skikkelse, til at væmmes ved Haarene paa Modermærkerne i
hendes Ansigt, mens han forfulgte Annes slanke Skønhed med
sin stadigt utilfredsstillede Attraa. Maaske vilde han tilsidst
frigøre sig for selve Pavens Overherredømme, i Fald alene det
stod hans Lidenskab i Vejen. Saa var der et Haab om
Englands Krone. Men hvilken Verden af Vanskeligheder maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
