- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
114

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giordano Bruno

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

kan meddele ham. Men dels længes han ud efter Livsfylden
udenfor, dels modtager han af en enkelt Frater, der har lært
og undervist i Sorbonnen, et Indtryk af en ny
Kundskabsfylde, som haardnakket er spærret ude af Klosteret. Han har
snart i sin Celle et hemmeligt Rum med forbudne Bøger:
Erasmus, Kopernikus. Og nu gaar det op for ham, at han
har anlagt sit Liv forkert. Han er til Mode »som En, der
har knappet den første Knap i sin Kjortel galt, saa ingen af
de andre kan blive knappet rigtigt«.

Som Præst i en lille Bjergby i de sydlige Apenniner
oplever Giordano under Vinhøsten paa Landet pudsige Scener,
under hvilke han lærer Gerrighed, plump Attraa, Rivalitet,
Pudsenmageri og Kvindelist at kende i Former, som han
senere anvender i sin Komedie Candelaio. Dette er naturligvis
Dr. Rønbergs Opfindelse, men det er godt fundet paa.

Og nu vises det, hvorledes i Giordanos Indre Religiøsiteten
antager en helt ny Form, hans Guddom fra Bibelguden bliver
Verdensguden, og hvorledes han i sin Fantasi endog gaar ud
over Kopernikus og Kepler, sprænger den Krystalhimmel, der
lukkede sig om Verden, og vinder Tro paa Rummets,
Stjernernes, Tilværelsens Uendelighed.

Han mistænkes i Klosteret for Kætteri. Der klages over
ham. Saa kan han ikke andet; han maa undvige.

Smukt og troværdigt lader Dr. Rønberg ham i en frit
opfundet Scene finde Kærlighed og Bistand hos Morgana, der i
sin Baad roer ham bort fra Neapel ind i Procidakanalen og
til den italienske Kyst. Her skilles de, og Giordano begynder
sit Livs lange Vandring. Han naaer Rom, men Neapels
Do-minicanere er paa hans Spor; han maa videre, vandrer i
Norditalien, kommer til Venedig, fordrives af Pesten, naaer
Genf, tjener i Calvinisternes strenge By sit Brød som
Korrektør i et Trykkeri, hører forskellige Forelæsninger, blandt andre
Antoine de la Fayes Forelæsninger over Filosofi.

I Genf underkastede man ham faktisk et Pres for at faa
ham til at antage Statens Religion, og da han ikke lod sig
overvinde dertil, blev han ilde set. Da han saa tilmed af
den Lyst til at gøre sin aandelige Overlegenhed gældende, der
er et staaende Karaktertræk hos ham, forfattede et
overmodigt Flyveskrift mod Byens Filosof, og formentlig ikke
paa-viste mindre end tyve Fejl i en enkelt af Professorens
Forelæsninger, krævede Calvinisterne af ham, at han enten skulde
tilbagekalde sine Ytringer og gaa over til deres Confession,
eller tage Følgerne, og Servets Død viste ham, hvad derved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free