Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giordano Bruno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
forstodes. Han tilbagekaldte da for ikke at fængsles, men
forlod skyndsomt Byen og drog til Toulouse, hvis Universitet
havde henved titusinde Studenter. Her tog han Doctorgraden
i Teologi og blev ansat som Professor i Filosofi, et Embede
han beklædte i to Aar.
Borgerkrigen fordrev ham derfra; saa gik han til Paris og
holdt ved Sorbonnen Forelæsninger, dels om det Oversanselige,
Gud og hans Attributer, dels om Huskekunsten efter den i
Datiden overmaade skattede Lulliske Metode. Man troede ved
den ikke blot at styrke sin Hukommelse overordentligt, men
at trænge ind i Tilværelsens Hemmeligheder, saa værdiløse
end Lulli s Lærdomme i den Henseende var.
Den elendige Henrik III af Frankrig lod Bruno komme til
sig for at faa Undervisning i den Lulliske Kunst. Han
udspurgte ham først, om den beroede paa Magi, men blev
beroliget ved Svaret. Og som Kongens, af ham beskyttede, Lærer
indførtes Bruno nu i Hoflivet og indviedes i megen Verdslighed.
Da han forlod Paris, medbragte denne Tankens vandrende
Ridder til London en Anbefalingsskrivelse fra selve Kong
Henrik til den franske Gesandt i England, Michel de Mauvissiére,
der optog ham i sit Hjem og i hvis Hus han lærte Blomsten
af Englands Adel og Englands Intelligens at kende, Philip
Sidney, Fulk Greville, Montaigne’s Oversætter Florio, og mange
andre.
Her havde Bruno sine lykkeligste Aar, og de, hvor hans
Frem-bringelsesevne var rigest. Her skrev han sine bedste og
betydeligste Bøger. Med overordentlig Varme forherliger Dr. Rønberg
hans Stordaad, Kampen for Kopernikus’s System imod
Aristoteles’s Verdensbillede. Han viser, med hvilken Lidenskab og
hvilken taabelig Spot Katoliker og Protestanter den Gang i broderlig
Forening kæmpede for den Lære, at Jorden var Verdens-Altets
Midtpunkt. Men naar Forfatteren saa ildfuldt hævder Nyheden
af Bruno’s Overbevisning om Rummets Grænseløshed og
Verdenernes Uendelighed, glemmer han helt den Gæld, hvori
Menneskeheden staar til græsk Filosofi og græsk Videnskab,
som Renæssansen dog kun har genfødt. Anaximandros (født
610 før vor Tidsregning) har foregrebet den Lære, Bruno
forkyndte. Og man indvende ikke, at Anaximandros ikke var
Videnskabsmand i Ordets moderne Forstand. Thi det var Bruno
ikke heller. Ogsaa han var snarere en filosofisk Digter end
en Fysiker eller Filosof, og Altets fysiske Uendelighed blev
hævdet af Anaximandros med samme Forvisning som 2200 Aar
senere af Bruno.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
