Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Georges Picquart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Georges Picquart var født i Strassburg 1854 og nedstammede
fra en gammelkendt lothringsk Familie, der i Aarhundreder
har forsynet Lothringens Hertuger med Øvrighedspersoner og
Krigsmænd. Hans Bedstefader var Direktør for de militære
Forraads-Magasiner i Strassburg, hans Fader
Oppebørsels-Em-bedsmand. Moderen var Elsasserinde. Strassburg var i
Kejserdømmets sidste Aar et aandeligt Midtpunkt, dels Frankrigs
Vagtpost, et Hjemsted for Fædrelandskærlighed uden
Nationalisme eller Følsomhed, dels Vinduet ud imod Tyskland, aabent
for tysk Dannelse, tysk Digtning og Musik.
Picquart var ved den tysk-franske Krigs Udbrud en Dreng
paa 16 Aar, der med Raseri i Hjertet var Vidne til sin
Fødebys Bombardement og Fjendens sejrrige Indtog. Men han
var og forblev en Dyrker af tysk Aand, talte gerne lidt Tysk,
naar Lejlighed tilbød sig, var gennemtrængt af Goethe og
Heine, af Mestersangerne og Parsifal og var selv med
Lidenskab udøvende Musiker. Hans Venner sagde skemtende om
ham, at naar han stod i ømt Forhold til en Kvinde, betydede
Lidenskaben, at de spillede Klaver firhændigt sammen. Hvad
Malerkunsten angaar, saa var til hans parisiske Veninders
Forfærdelse Tysk-Schweizeren Böcklin med sin Fantasis og sine
Farvers Styrke trods disse Farvers ufranske Grelhed hans
Sværmeri. Hans Sprogkundskaber var saa ualmindelige, at han
læste og talte Tysk, Engelsk, Italiensk, Spansk, Russisk og
Bulgarsk.
Da han som ungt Menneske i Colmar forberedte sig til
Officerskolen i Saint-Cyr, var den eneste franske Lærer, der
var bleven tilbage, den, han søgte Undervisning hos. Han
kom ind i St. Cyr 1872, gik ud af Skolen som Nr. 5. Gik
ind i Generalstabsskolen og ud af den 1876 som Nr. 2. Det
var ikke Ærgerrighed, som besjælede ham, men en Vilje,
hærdet som Staal og frugtbar paa Forsæt til Frankrigs
Genoprejsning, Hærens Fornyelse, Beskyttelse af Østgrænsen ved et
tredobbelt Fæstningsbelte, og endelig Samfundets Reform i
moderne Aand. Saa ivrigt han studerede Krigskunsten fra
Frederik til Napoleon og fra Napoleon til Moltke, hans Idealer
var dog de republikanske Generaler fra den store Tid, Hoche
og Marceau.
Han udmærkede sig ved Koldblodighed, Mod og Forstand,
da han som Kaptajn ved fjerde Zuavregiment deltog i
Felttoget i Constantine-Provinsen, lige saa snart han var udgaaet af
Generalstabsskolen. I 1883 blev han for første Gang ansat i
Krigsministeriet, deltog 1885—88 i Kampene i Tonkin, først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
