Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Jules Clarétie - Georges Picquart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Han havde en saadan stadig fornyet Grundsum af Erfaringer,
Indtryk og Erindringer, at han uden Varsel kunde skrive et
Par morsomme Spalter blot om, hvad han personligt havde
oplevet uden nogen Sinde at gentage sig. I den nyeste Form
af Journalistik fandt han sig daarligt, dog uden offentligt at
lade nogen Misstemning komme til Orde. Privat kunde han
sige: Hébrard og jeg undrer os sommetider i Fællesskab over,
hvorledes dette videre vil udvikle sig.
Politisk som socialt var han uden Fordomme; ikke at han
vilde være olympisk; han nøiedes med at være høflig og lige
høflig mod alle Parter. Han sad kunstnerisk inde med den
ypperste nationale Tradition; han var en Dyrker og en
Kender af Moliére som faa; men han lod sig ikke bevæge til at
tage selv svagere Stykker af Arman de Caillavet og Robert
de Flers af Plakaten, saa længe Publikum strømmede til for
at se dem — skønt de Forfattere, der ventede paa Adgang, var
højst utaalmodige, og Teaterkritiken nu og da ret spydig.
Publikum viste sig retfærdigt imod ham. Det var et Uheld
for ham, at den stridbare og fordringsfulde de Bargy,
Tilskuernes Yndling, forlod Teatret; men Ingen gav ham Ansvaret
derfor, og han havde som Direktør bl. a. den Styrke, at ingen
Modgang tog paa hans Ro. Egenmægtigt afskaffede han for
en hel Række Aar, vistnok mindst et Tiaar,
Skuespiller-Raa-det, der dømmer om de indleverede Stykker, som forelæses
det af Forfatterne; men han overstod ved sin Blanding af
Fasthed og Sagtmodighed denne Prøve og holdt Stillingen,
indtil han langt om længe af fri Vilje genindførte le Comité
de lecture.
Han var ridderlig, tapper, ikke blot i Krig som 1870, men
i de civile Livsforhold, en fin Mand i Ordet sande Forstand.
georges picquart
(1913)
Georges Picquart om hvis Død Budskabet bragtes
forgangen Dag, var en Karakter saa stort anlagt, at den
uden Anstrengelse og uden Prang aabenbarede sig som
hero-sik, saa snart den blev sat paa Prøve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>