- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
201

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Jean Jaurès

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201

Jaurés paa Skulderen) med et Smil: Den tykke Jaurés er min
eneste Dame.

Fraset Ærgrelsen over den kjøbenhavnske Presses Iver for
at forsyne Byens fremmede Gæster med Erotik, forbausedes
Jaurés den Gang over den danske Almenheds Uvidenhed om
de indre Forhold i Frankrig, da man rettede hans Blik paa
den Avis-And, at Aristide Briand skulde have sendt den
socialistiske Kongres i Kjøbenhavn sin broderlige Hilsen. De
tidligere Venner, Jaurés og Briand, stod da som de skarpeste
Modstandere.

Jaurés havde i sin politiske Løbebane bevæget sig fra Højre
til Venstre — han var oprindelig en Modstander af
Indkomstskatten — og fra Venstre til yderste Venstre. Ser man blot
paa selve Læren, syntes han en yderligtgaaende Politiker. Han
afskyede Frankrigs Alliance med det russiske Despoti; han
afskyede Krig; han haabede, som saa mange af Socialismens
Troende, at den vilde hindres ved Arbejderpartiernes
enstemmige Protest i alle Lande.

Han kunde bruge stærke Ord. Det var ham, der aabnede
sine Spalter for den nuværende Patriot, Briand, da denne i
sin Tid skrev, at ved Krigserklæringen havde den franske Hær
blot at skyde sine egne Officerer. Da Jaurés iforfjor overfor
en stor fædrelandskærligt krigerisk Tale af Briand som
Minister mindede denne om hin Artikel, havde Briand intet andet
Forsvar at føre end det, at Artiklen saa at sige var dikteret
ham i Pennen af Jaurés. Forsvaret var maadeligt for en
Mand, som dengang længst var et voxent Menneske; men det
var lærerigt, fordi det røbede Jaurés’ Sindelag eller snarere
hans Udtryksmaade.

Det kunde ogsaa hænde Jaurés, at han i
Deputeretkammeret uden videre betegnede Expropriation (Tvangsafstaaelse) som
en Forholdsregel, hans Ideers Sejer ikke kunde andet end
medføre, hvad der vakte Højrepartiernes Baseri. Jeg har hørt
de kapitalstærke Talere, middelmaadige, men haanske som de
var, skumme imod ham efter en saadan Ytring.

Men af Naturel var Jaurés ingen Revolutionær, snarere en
Moderat, inderst inde en Opportunist, der helst vilde oppebie
det gunstige Øjeblik, og som af Forhold og Omgivelser blev
tvunget til undertiden at udtale sig mere æggende, end han
følte eller tænkte. (Han var f. Ex saa længe som mulig imod
Frankrigs Brud med Pavemagten.) Han blev da ogsaa nogle
Gange overstemt og maatte forsvare den Lære, som han i Partiet
havde bekæmpet. Han havde andre Gange en vanskelig Stilling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free