Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Jean Jaurès - Paul Hervieu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
overfor Førere som Guesde, der var Fanatiker, og som Hervé,
der var forloren Antipatriot, for strax efter at blive forloren
Patriot, Politikere, der ingen Hensyn tog, skønt de halvt ubevidst
var parate til at tage alle mulige Hensyn, naar det gjaldt at
bevare Populariteten.
Den Art Hensyn tog ikke Jaurés. Hvad han vilde, var Sejr
for hans Grundtanker, ikke en Ministerpost eller Hurraer for
ham selv. Han var en Fremtidstroende, og som saadan helt
igennem ærlig. Han troede paa Ejendomsforholdenes snare
Omordning; han troede paa Muligheden af at gennemføre
Verdensfreden. Han troede paa Menneskehedens Fornuft.
Stakkel! Han kom til at bøde og bløde derfor1).
paul hervieu
(1915)
En af Frankrigs bedste og højest ansete Skribenter er paa
ny gaaet bort.
Forleden døde den gamle Alfred Méziéres, Historiker og
Literaturhistoriker, Konservator ved Slottet i Chantilly, en af
Frankrigs mest fremragende Shakespeare-Kendere. Hvem der
har havt den Glæde at faa et Indtryk af ham, har i ham
truffet en Repræsentant for gammelfransk, fuldendt Courtoisie,
Hjertets Høflighed, stilfuld Civilisation, glødende
Fædrelandskærlighed.
Hervieu var en Menneskealder yngre og af en meget
forskellig Støbning, et langt større Talent, en langt køligere, mere
forbeholden Natur, et mere midtsamlet, inderst inde viljefast og
tankefast Sind. En Iagttager, der aldrig lod sig narre af
Skinnet, en Mand med bestemte reformatoriske Idéer, hvilke
han, som en Art Samfundsopdrager, i sine Skuespil gjorde sig
til Talsmand for.
Der var hvad Franskmændene kalder engelsk Stil over
Her-vieu’s Personlighed, en Stil, som kun undtagelsesvis træffes i
England, men som svarer til det i Frankrig overleverede
Begreb om, hvorpaa Englænderen kendes. Man mener dermed
*) Samlede Skrifter XVI 227.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
