Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Octave Mirbeau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
nerisk exalterede Dreng i Grund og Bund. Saa ser vi ham,
ren og sky, overfor en Barndomsveninde, der nærer en
Lidenskab for ham. Tilsidst bliver han Soldat og falder i
Krigen 1870.
Den Mirbeau, hvis Fysiognomi senere var saa let
kendeligt, findes endnu ikke udpræget i Sébastien Roch, hvor der
hverken er Bitterhed eller Satire, kun en Harme, der ikke
hævner sig. Hævnen er min, siger den sande Mirbeau, han,
som lader sin Vrede og Ringeagt gaa ud over Politikerne i
Les mauvais bergers (der ikke havde stort Held med sig) over
Akademikerne og de officielt Velgørende i Mesterværket Le
Foger, over Borgerskabet i Le Journal d’une femme de chambre,
der ved sin skandaløse Dristighed i kort Tid naaede hundrede
Oplag.
I Le Jardin des Supplices gør Mirbeau paa uhyggelig Maade
op med Menneskeslægtens Hang til forfærdende Grusomhed.
Højst betegnende for ham er det ogsaa i Kjøbenhavn
opførte Skuespil Les Affaires sont les Affaires, hvor Féraudy 20.
April 1903 som Isidore Lechat udførte Kæmperollen med sand
Intuition, og hvor den oprigtige Afsky, med hvilken
Finansmanden er tegnet, ikke udelukker hverken rolig Karakteristik eller
et Stænk af Beundring.
Stykket Forretninger er Forretninger var Mirbeau’s første,
stort anlagte Drama. Saa oprørsk han var, ønskede han dog
at opføres paa Théåtre Français; det var nu engang det
klassiske Teater, og der var noget klassisk i hans Talent.
Han holdt desuden af Gny om sit Navn og vidste, at et
Sceneheld paa la Comédie Française vakte større Opsigt i
Provinserne og i Udlandet end Sceneheld paa en anden
Skueplads. Men han mødte Vanskeligheder.
Stykket blev vel antaget, dog ä corrections, det vil sige:
under Forbehold af, at Forfatteren foretog de Rettelser, man
maatte ønske. Meddelelser, der paa Skuespillerraadets Vegne
blev gjorte Mirbeau af Clarétie, satte ham i Raseri, saa han
svarede med Skældsord. Skuespillerne, der nødigt vilde
fornærme ham og tænkte, de maaske havde været for ængstelige,
sendte Coquelin ud til ham for at udbede sig Stykket paany.
Han havde imidlertid nu indleveret det til Gymnase. Dog da
Gymnase’s Direktør kom til Mirbeau og underholdt sig mere
med ham om Madame le Bargy’s nærforestaaende Debut end
om selve Stykket, afbrød Mirbeau ham med Udbruddet: »Deres
Dumhed er utrolig«, og da den anden gav sig til at le, fik
han Svaret: »Det er ikke Spøg, men mit fulde Alvor.«
Georg Brandes: Napoleon og Garibaldi. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
