Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Octave Mirbeau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
fjernede Mirbeau, som den har fjernet talrige andre, fra mig.
Sandhedskærlighed er i Omgang med Skribenter og Kunstnere
tilintetgørende for en Forbindelses Blomstring og Frugtbarhed,
som Meldrøje for Kornets og Vinlusen for Vinens.
Mirbeau’s gode Forhold til Jules Clarétie fik endnu tidligere
et Knæk. Han ærgrede sig over at man ikke spilte Les
Af-faires ofte nok paa Théåtre Français Saa tidt det opførtes,
gav det fuldt Hus; men det spiltes kun nu og da, og
Mirbeau kunde ikke negte sig at overfuse Clarétie, ja at overfuse
Féraudy, hvem han selv havde udnævnt til Geni.
Mirbeau paastod, at han nu havde tabt Lysten til at skrive
Teaterstykker; han følte sig »impotent«, indtil han pludselig
i 1905 slog om, gav sig, i Samarbejde med Thadée Natanson,
til at skrive sit mægtigste og vægtigste Skuespil Le Foyer, og
under jævnlig udtalt Beundring for Natansons dramatiske
Greb og Sans for det, der paa Teatret slaar an, gav sin vilde
Satire, sin fnysende Samfundsforagt frie Tøjler.
Les Affaires havde i sin Haan over Pengebegærligheden
været tamt i Sammenligning med hvad Le Foyer var i sin
Afsløring af Samfundshykleriet og Samfundskynismen. Intet
Under altsaa, at Vanskelighederne med Théåtre français
gentog sig i skærpede Former. Skuespillerne vilde ikke antage
Stykket paa Grund af dets anden Akt. Guitry antog det da
til Renaissance-Teatret. Forrige Gang var det Skuespillerne,
som var gaaede i sig selv; denne Gang var det de to
Forfattere. De skrev Stykket om, lod anden Akt gaa ud.
Skuespillet fik tre Akter istedenfor fire. Mirbeau viste sig ikke
mere hensynsfuld overfor Direktøren af La Renaissance end
han havde vist sig overfor Direktøren af Gymnase. Han tog
sit Stykke tilbage, og i den omarbejdede Form blev det
godkendt af Clarétie.
Prøverne var i Gang. Saa blev pludselig Clarétie urolig
og krævede en Ændring, en, som visselig var af ringe Vægt
og som en mere imødekommende Skribent end Mirbeau strax
var gaaet ind paa.
Man husker maaske Stykkets Indhold. Det drejer sig om
et Velgørenhedshjem, en Opdragelsesanstalt, som ledes af en
fornem Herre, en Marquis, den mest udadleligt korrekte
Hykler under Solen, hvis vaklende Hus støttes af en tidligere
Husven, en Banquier, fra hvem dog Husfruen i den senere
Tid har trukket sig tilbage, da hun er bleven betaget af en
yngre Mands smukkere Øjne.
Imidlertid trues Marquis’en med Buin og i Opdragelsesan-
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
