Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Bengt Lidforss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Fra Forvisningen om det nærforestaaende
Verdens-Sammenbrud maa ogsaa udledes den Ligegyldighed, Evangeliernes Jesus
udviser for sin Slægt og sit Fædreland. Forholdet til
Moderen fremstilles som daarligt, til Byesbørnene som yderligt slet.
Det tager sig i Skildringen ud, som om Jesus er aldeles uden
Forhold til sine Landsmænds Sorg over den Undertrykkelse,
de fra Romernes Side var Genstand for. Men man mærker
hos Evangelisterne en stedse stærkere Stræben efter at
fremstille Frelseren som politisk aldeles uinteresseret — Giv
Kejseren, hvad Kejserens er! — særligt vel fordi den Indskrift,
de selv anfører som Indskrift paa Korset, utvivlsomt viser, at
Romerne opfattede Skikkelsen som politisk oprørsk.
Vi kan jo imidlertid ikke trænge ind til den Virkelighed,
der har ligget bagved; vi kan kun sige, at den Moral,
Evangelierne lader Frelseren forkynde, blot har historisk Interesse.
Hvor den synes originalest, som i Bjergprædikenes Bud, at
man bør elske sine Fjender o: gengælde ondt med godt, dér
optager den kun et af den græsk-romerske Populærfilosofis
Yndlingsæmner. Saaledes svarte Diogenes paa Spørgsmaalet
om, hvorledes En bedst slaar sin Fjendes Angreb tilbage:
»Ifald du viser dig ædel og god imod ham«. Ytringer i samme
Betning findes hos Xenofon, Platon, Seneca, Epiktetes, Cicero.
Særligt de græske Kynikere satte deres Stolthed i uden
Bitterhed at lide Uret. Naar Evangeliernes Jesus driver denne
Tanke ud til den sygelige Overspændthed, at du, hvis En
slaar dig paa din højre Kind, skal vende den venstre til, saa
gør han ved et saa urimeligt Krav det kun saa meget des
lettere for sine Tilhængere at lade ogsaa de mest berettigede
Krav uopfyldte.
Den Betoning af Sindelaget i Modsætning til Handlemaaden,
som i Bjergprædikenen f. Ex. udtrykkes i Sætningen: »Den,
som ser paa en Kvinde for at attraa hende« osv., svarer til
en Tankegang, med hvilken ogsaa Bornerne var fortrolige, og
som har givet sig Udtryk i Bomerretten, hvor den blotte
Hensigt at ville forføre, bestjæle osv., er Genstand for Bevselse.
Selv Fadervor er, som det nu almindeligt erkendes, ikke nogen
nytestamentlig Frembringelse, men en Compilation efter
gammeltestamentligt Forbillede.
I Almindelighed kan det dog siges, at den græsk-romerske
Moral stod meget højt over den af Evangeliernes Jesus
forkyndte. Den hedenske Morals egentlige Grundtanke, at den
gode Handling er sin egen Løn, foresvæver end ikke et
Øjeblik den i Evangelierne tegnede Skikkelse. Hans Moral er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
