Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Bengt Lidforss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
fra først til sidst en Belønnings-Moral. Hvad han lægger sine
Trofaste paa Hjerte, er, at de ikke skal gøre gode Gerninger
saaledes, at de forspilder deres Løn i Himlen, thi den er
langt værdifuldere end den jordiske Løn (Matth. 6, 1—6.
Lukas 14, 12—14). Selve Lønforestillingen er for denne Jesus
noget aldeles selvfølgeligt; til en Moralforskrift hører stadigt
Løn og Straf. Da Petrus retter det raa Spørgsmaal til ham,
hvad Apostlene skal have for at have forladt Alting og fulgt
ham? finder Jesus intet Besynderligt eller Dadelværdigt i
Spørgsmaalet, men svarer, at naar Menneskenes Søn skal sidde
paa sin Herligheds Trone, vil ogsaa de komme til at sidde
paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer — en for
moderne Mennesker ikke synderligt fristende Ære eller
Fornøjelse.
Staar nu den evangeliske Frelserskikkelses Moral ikke paa
Højde med den i vore Dage udviklede Retsbevidsthed, saa er
dens Intelligens — som den fremtræder i de saa skødesløst
gengivne Tale-Brudstykker — heller ikke af højeste Rang.
De fortalte Lignelser og Parabler, der lægges Skikkelsen i
Munden, er vel stundom uforglemmelige, prægede af den højeste
Aandsadel, men de ødelægger undertiden det Æmne, de
bearbejder. Bengt Lidforss har ikke den Glæde som de fleste
andre, deriblandt jeg, har af de sublime Træk, som trods
alle kluntede Gengivelser skimtes i Jesu Ord. For mig staar
Skikkelsen uanfægtet af Evangelisternes Sammensurium.
En Del af Parablerne er faktisk laante fra Mischna, som
var afsluttet to Hundrede Aar før vor Tidsregning, og de er
da ikke sjældent stærkt fordærvede i Gengivelsen.
Der forelaa f. Ex. Historien om en Konge, der indbød sine
Tjenere til Gæstebud, men ikke angav Timen. Nogle gik hjem,
tog deres bedste Klæder paa og stillede sig ved Paladsets Dør;
Andre sagde: Det haster ikke, Kongen lader os nok Timen
vide. Men Kongen sendte pludseligt Bud efter dem, og de
Kloge, som kom i deres bedste Klæder, blev vel modtagne, de
Taabelige i Hverdagsklæderne derimod bortviste. Moral: Gør
du dig rede i Dag; det kan hænde, at det allerede i Morgen
er for sent.
Denne Lignelse er visselig ikke mer end middelmaadig, om
end langt bedre end det Ny Testamentes tilsvarende om de
kloge og daarlige Jomfruer. Men hvad Evangelisten lader
Jesus gøre ud af den, er kummerligt og fornuftstridigt:
Kongen indbyder (Matth. 22) sine Gæster til et festligt
Maaltid. De erklærer under forskellige Paaskud ikke at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
