Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Ku Hu-Ming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Ritus og Ceremonier tjener snarere til Vederkvægelse end til
Opbyggelse.
Kineserne føler forsaavidt ikke nogen Trang til Religion,
som de ikke sysselsætter sig med Tanken om et tilkommende
Liv eller med et overnaturligt Ophav til Verden. Men har
de ikke Trang til Religion i den snevre evropæiske Betydning
af Ordet, saa besidder de efter deres Opfattelse i Kongfutse s
Lære en Religion i Ordets almene Betydning, den, Goethe
tænkte paa, da han skrev, at hvem der har Kunst og
Videnskab, han har Beligion; hvem der ikke har dem, han
have Religion.
Kineseren stødes ved, at den evropæiske Religiøsitet har
udsondret Mennesket af Samfund og Ståt. Medens den vil
lære Evropæeren at blive et godt Menneske, vil Kongfutse
lære Kineseren at blive en god Medborger. Religionen i
evropæisk Mening vil helst forvandle Mennesket til en Helgen,
en Engel; Religion i Ordets kinesiske Mening vil udvikle
Mennesket til pligtopfyldende Barn af sine Forældre og god
Medborger. »Statskunst er i Evropa en Videnskab, i Kina
Religion«, siger Hung-Ming med en dristig Vending.
Da Kongfutse levede, var der i Kina, som nu i Evropa, en
afskyelig Strid mellem Hoved og Hjerte. Paa denne Strid
gjorde han Ende. Han bar sig ikke ad som Kineseren Laotse
eller som Evropæerne Rousseau og Tolstoj, der gerne
bortkastede Civilisationen som værdiløs. Han lærte, at med en
ægte Civilisation kunde Menneskene leve et værdifuldt Liv.
Byrden af Verdensaltets Hemmeligheder tynger paa
Menneskene. Derfor behøver de Videnskab, Kunst og Religion,
der letter dem denne Byrde. Kunst og Poesi giver de
Indviede Evne til at se Skønheden i Altet; Filosofien og
Videnskaben giver dem Evne til at se Lov og Orden deri. Frygten
for de Farer, der truer fra Naturkræfterne og fra andre
Menneskers Lidenskaber bringer den store Mængde til at søge en
Tilflugt, som giver Tryghed; Overgangene i den Enkeltes eget
Liv, dets Forandringer fra Ungdom til Alderdom, og den
truende Død bringer den Enkelte til at søge en Tilflugt, som
giver Indtryk af Bestandighed.
Denne Tryghed og Bestandighed, som Evropæeren finder i
Religionen, den finder Kineseren i Kongfutses moralske og
filosofiske System, der erstatter ham Religionen. Hverken
Aristoteles’s eller Herbert Spencers Filosofi har kunnet gøre
noget Tilsvarende i Evropa. De fleste Mennesker har jo
nemlig hverken Forstand nok til at forstaa Idéer eller Ka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
