- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
255

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Historiske Ord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255

skal Cæsar, idet han sporede sin Hest over Bækken Rubicon,
have sagt paa Græsk, idet han citerede en Replik af Menander
(Anerriftho kybos!). Slaar man nu efter i Cæsars Bog Om
Borgerkrigen, bliver man — i Fald man hører til de Troende
— overrasket, ja, forbavset ved, at Cæsar end ikke nævner
Rubicon eller skænker denne Bæk en Tanke, at han, som dog
var nærmest til at vide det, ikke selv kender noget til en
Afgørelse ved Rubicon. Han, som jo da ogsaa, siden han brød
op fra Gallien, har vidst, hvor han agtede sig hen, aner ikke,
at han der paa Stedet skal have brudt ud i en Monolog og
faaet Luft i et Citat.

Historien stammer fra Plutarchos, fortælles noget senere
af Suetonius og menes at stamme fra Asinius Pollio, Horatses
Ven, der skal have været blandt Cæsars Ledsagere.
Borgerkrigen begyndte Aar 49 før vor Tidsregning, Plutarchos skrev
vel 80 Aar efter den, saa hvad Cæsar skal have mumlet
mellem Tænderne, først ca. 130 Aar derefter er bleven
opfattet af ham. Ordet har været længe under Vejs. Ikke desto
mindre er Cæsar og Rubicon nu et uadskilleligt Par.

Saa snart i vore Dage Galilei nævnes, er det for at faa
Anvendelse for Ordet: Eppur si muove (den bevæger sig dog),
hvilket Ord den store Forsker skal have udtalt umiddelbart
efter Afsværgelsen af sin Lære om Jordens Bevægelse
omkring Solen (1633). Ordet er ikke desto mindre en Opfindelse,
er lavet af en Abbed Trailh i Paris Aar 1761, altsaa 128 Aar
efter Begivenheden.

Saa snart i et protestantisk Land Ordene Jesuiter og
Jesuitisme nævnes, anføres ufejlbarligt ikke længe efter: Hensigten
helliger Midlet som Sammenfatning eller Kraftuddrag af
Jesu-iternes Lære.

Forgæves har Jesuiterne hundrede Gange erklæret, at de aldrig
har sagt disse Ord eller forkyndt denne Lære. Og de har Ret.

Forsøget paa at tillægge dem denne som andre farlige
Meninger, synes at stamme fra Pascals berømte Provinciales, en
Bog, der er skrevet paa et udmærket Fransk og med ikke
ringe Vid, men hvis Fremgangsmaade er den ikke
anbefalelsesværdige at tillægge Jesuiterne som Korps enhver uheldigt
formuleret Sætning, der forekom i nogle obskure spanske og
flamske Jesuiters den Gang brugte Haandbøger.

Ikke desmindre har heller ikke Pascal kunnet finde
Sætningen hos nogen jesuitisk Skribent. Han kommer den
nærmest, hvor han selv lægger en Jesuit den Vending i Munden:
vi forbedrer Midlets Slethed ved Formaalets Renhed (Nous
corrigeons le vice du mogen par la pureté de la fin).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free