Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
anser sig for Jordens ypperste. For Englænderne udgør
Europas forskellige Nationer en Klump, de slaar sammen under
Navnet Continentet. England er selvfølgelig det Egentlige. For
Franskmændene staar det saadan, at den franske Mand og
Kvinde er Civilisationens virkelige Skabning; alle andre
kommer til Paris for at faa Lod og Del i Civilisationens
Elementer. Tyskerne tvivler ikke paa, at deres Kejser har Ret, naar
han uden falsk Beskedenhed siger: Vi Tyskere er Jordens
Salt!
En Dag for mange Aar siden rejste jeg paa Jernbane med
en lille belgisk Skolepige, laante hendes Geografi, og erfor, at
Belgien var Jordens interessanteste Land: intet var saa stærkt
befolket i Forhold til sit Omfang, Belgien havde den mest
udviklede Industri og stod lige højt ved Moral og Religiøsitet.
— En Dag for en 10—15 Aar siden havde jeg Besøg af en
norsk Professor, med hvem jeg vexlede nogle Ord om den
stedse stigende nationale Selvbeundring. — Grundtvig, sagde
jeg, fik de Danske til at tro, de var Guds Hjertefolk, og der
gives vel i Norge ikke mange Bønder, som tvivler paa, at
Nordmændene er det Folk, der staar højest. — Saa blev
Professoren lidt rød i Kinderne og sagde: Jeg tilstaar, jeg deler
denne Mening.
Islandsk Fædrelandskærlighed er stærk og ikke altid helt
venligtsindet mod Danmark. I den islandske Fædrelandssang
staar det vittige Ord, at det danske Land ikke har nogen
Næse. Det er et Ord, som ikke kan anvendes paa Bergenserne
og deres Omegn. Dels har De Fjelde med skarpe Konturer, dels
har De et overmaade tydeligt Fysiognomi. Bergenserne er
ikke bollede og bløde som enkelte godmodige og slappe
Danskere, de har en meget udpræget Profil, en Næse, der har
Tæft, hvad vi kalder Sporsans, og Modtagelighed baade for
Duft og Stank.
Hvad Klimaet i Bergen angaar, saa har ondskabsfulde og
forkastelige Mennesker udbredt den Myte, at det ofte regner i
Bergen. Dette er en Bagvaskelse af den laveste Pøbel.
Sandheden er, at Bergen har sin Graavejrspoesi. Her er ikke den
Luft og det Lys, som i Egne, hvor der er svidende Sol eller
skrigende Grønt. Her raader en Stemning som den, der har
faaet Udtryk i Hollænderen Dubbels’ Marinemalerier. Er noget
ikke Bergensk, saa er det Farverne hos en Maler som Böcklin.
Det kan jo hænde, at Farverne hos ham hviner imod
hinanden. Her raader i Landskabet et dæmpet, forfinet Skær.
Maaske er Bergen ogsaa i kulturel Henseende den forfinede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
