Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale for Sophus Michaëlis, i Kjøbenhavn - Tale i Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
— Der er Guldstøv i dit Blik, Guldtraade i dit Syn. Det
er, som saa du alt gennem det gyldne Silkehaar, der
indhyller mit Legem. —
— Men denne din Røst, Belkis, der er lutter Vellyd,
Nattergalesang, den har Feen visselig ikke.
— Saadan ændres min Stemme ved Nattetid, naar du elsker
og favner mig. —
Hverdagens udslidte Dansk blev under Michaélis’s Hænder
fra Feen, der samler Krummer, til selve Belkis, skænkede ham
Kunstnerglædens Salighed og os Kunstnydelsens Solblomster,
Palmer og Blaaregn, Livets Fest.
tale
i Bergen, 13. Februar 1913.
Jeg har følt, at de hjertelige Ord, De har sagt mig, ikke
var Mundsvejr, og jeg takker Dem derfor.
Naar jeg i mit stille Sind søger, hvad der er det
Ejendommelige ved Bergen og Bergenserne, finder jeg dette, at de
foruden at være gode Nordmænd, hvad der er en Selvfølge,
tillige er gode Europæere. Det er i vore Dage blevet et
Fortrin, siden Nationalfølelsen fra at være en stille, inderlig Følelse,
som befrugter, er i Færd med at blive en Magt, der gør
Menneskene ijendske imod hverandre, og siden Beligiøsiteten har
ophørt med at være en indadvendt Følelse, som forpligter, og
har faaet sit Udslag i forskellige Confessioners gensidige Afsky.
Som bekendt maa de tyrkiske Soldater holde Vagt ved den
hellige Grav, for at ikke Græskkatoliker, romerske Katoliker
og Protestanter skal give sig til at slaas indbyrdes, naar de
møder hverandre i Kirken.
I Oldtiden tillagde hver enkelt Nation sig de ypperste
Egenskaber. For Grækerne var de øvrige Folkeslag Barbarer, for
Romerne som den kendte Verdens Herrer var de øvrige
Nationer Folk af meget lavere Rang. Jøderne var Guds udvalgte
Folk og betegnede den uhyre Masse Reboere af de større
Riger haanligt som Hedningerne.
I Nutiden er vi naaede til ganske det samme Punkt. Der
gives mig bekendt i vore Dage ikke et eneste Folk, som jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>