Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Taler i Chicago I og II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
De havde villet bringe mig Fakler. De har maattet
omsætte Lys til Musik; det er to Magter, der begge opflammer.
Ilden lyser, Musiken smelter.
Jeg er ikke blød og havde været at beklage, om jeg var
det. Men De har smeltet mig.
Der er især to Steder udenfor Danmark, hvor vort Modersmaal
tales og synges: Her i det fri Amerika og et andet Sted, hvor
Sprogets Vilkaar er trange.
Vi staar her i den uhyre Menneskemølle, hvor Folkeslagene
males til Fremtidens Folk. De har idag hejst Dannebrog paa
Møllen. Vi staar her midt i Menneskeoceanet. Og De har ladet
den danske Sang klinge over Havet, saa dets umaadelige
Brusen og Støj ikke overdøvede den. De har vidnet om, at
Danmark ikke gaar under i Folke-Oceanet. De har mindet
om Landet fjernt i Øst, yndigt og rigt, men snevert, som De
jeS vel ikke evner at gøre større, men dog videre, og som
De og jeg i Forening har udvidet.
Leve det vidtstrakte Danmark!
II
(Auditorium) 23. Maj 1914.
Naar De klapper saaledes ad mig, blot jeg rejser mig,
spørger jeg mig, hvorledes De vilde modtage selve Kongen af
Danmark, ifald han kom til Chicago. De kunde umuligt
modtage ham med større Varme.
Ifald jeg skulde sige, hvad jeg sætter størst Pris paa i
Danmark, saa vilde jeg nævne Smaamanden hjemme. Jeg kender
ikke Nogen med et finere Væsen end et dansk Postbud. For
en saare ringe Løn udfører han den vanskeligste og mest
betroede Tjeneste, viser aldrig nogen Gnavenhed, naar han maa
gaa belæsset med Breve og tunge sammenrullede Tryksager,
naar han maa vente paa Kvittering for et anbefalet Brev; ja han
nærer en formelig Interesse for den, til hvem han Dag ud,
Dag ind, bringer en Masse Postsager, beklager sig aldrig over
at En, der ikke lønner ham, gør ham Livet saa surt. I Frankrig
har man Medfølelse med Postbudet, lader ham nøjes med at
aflevere al Husets Post paa én Gang for neden til Conciergen.
I Danmark gives der ingen Concierge; hos os kræves der af
Postbudet, at han mange Gange om Dagen skal stige op og
ned ad fire, fem Etager i hvert Hus, der hører til hans Rute.
Altid er han høflig, opmærksom, paalidelig, velvillig, formelig
taknemmelig for en ubetydelig Gave til Jul eller Nytaar. Hans
aarlige Gage overgaar knap hvad en Mand, der er nødsaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
